Hvilket gymnasium er noget for dig?

  • Studentereksamen
  • | 20-10-2020
  • | ZBC

Der findes mange forskellige former for studentereksamen, men hvilken en passer bedst til dig? Bliv klogere på de forskellige typer studentereksamen.

Når du efter folkeskolen skal vælge en ungdomsuddannelse, er der rigtig mange muligheder. Først og fremmest skal du finde ud af, om du gerne vil have en gymnasial- eller en erhvervsuddannelse.

Hvis du gerne vil have en gymnasial uddannelse og en studentereksamen har du fem muligheder:
HTX, HHX, EUX, STX og HF.

De fleste kender allerede STX, det almene gymnasium, og HF - men kender du forskellen på de andre gymnasiale uddannelser?

En studentereksamen fra HTX tager tre år og er den studentereksamen, der åbner aller flest døre, hvis du gerne vil læse videre på fx universitetet.

HTX er for dig, der er ekstra interesseret i de naturvidenskabelige fag som fx bioteknologi, fysik, kemi, matematik og teknologi.

Undervisningsformen er praksis- og virkelighedsnær. Den praktiske tilgang betyder, at du får lov til at lave en masse forsøg i laboratorierne eller skabe teknologiske og innovative løsninger i værkstedet. Samtidig har gymnasiet en tæt kontakt til erhvervslivet, hvilket betyder, du kan være med til finde løsninger på virksomheders reelle udfordringer.

På HTX spiller det sociale også en stor rolle. Der er både introture, studieture, gymnasiefester og gallafest.

Når dine tre år er overstået, vil du stå med en flot studenterhue med et marineblåt bånd - og så er det tid til dimission og studenterkørsel med dine klassekammerater.

 

Læs mere om hvilke studieretninger vi udbyder på vores tekniske gymnasier:

Vidste du, at engelsk på a-niveau er obligatorisk på HHX?

HHX er for dig der er ekstra interesseret i sprog, handel, økonomi, innovation, marketing og jura. En studentereksamen fra HHX tager tre år og giver dig adgang til CBS og landets universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.

På HHX tager undervisningen udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, så du får koblet teori med praksis. Det betyder, at vi har en tæt kontakt til erhvervslivet, hvor du vil være med til finde løsninger på danske og internationale virksomheders reelle udfordringer. Vi arbejder projektorienteret, og der er ofte flere fag inddraget, når du skal løse problemstillinger.

På HHX spiller det sociale også en stor rolle. Der er både introture, studieture, gymnasiefester og gallafest.

Når dine tre år er overstået, vil du stå med en flot studenterhue med et kongeblåt bånd - og så er det tid til dimission og studenterkørsel med dine klassekammerater.

 

Læs mere om hvilke studieretninger vi udbyder på vores handelsgymnasier:

Med EUX bliver du både student og faglært.

Med en EUX får du en erhvervsuddannelse med indbyggede gymnasiale fag, der er udvalgt, så de passer til erhvervsuddannelsen. EUX’ens varighed afhænger af hvilken erhvervsuddannelse, du vælger, men tager ca. 4,5 - 5 år.

Med en EUX kan du gå direkte ud på arbejdsmarkedet, men du kan også bruge den til at komme ind på videregående uddannelser, fx erhvervsakademier eller professionshøjskoler på lige fod med elever fra andre gymnasiale uddannelser.

Undervisningen veksler mellem tre overordnede punkter: Din tid i værkstedet med din erhvervsuddannelse, din tid på skolebænken med dine gymnasiale fag og tid i din praktikvirksomhed, hvor du er i lære.

Ønsker du, at opleve verden mens du går på din EUX? Dét kan du sagtens. Du kan nemlig tage noget af din praktiktid i udlandet via PIU (Praktik i udlandet). Læs mere om PIU her.

Når du har bestået din EUX, vil du stå med en flot studenterhue med gråt og rødt bånd. Nogle EUX-klasser vælger også at tage på studenterkørsel.

 

Ved du, hvad du vil?

Hvis du allerede nu ved, hvilket gymnasium og hvilken slags studentereksamen der er rigtig for dig, kan du søge ind allerede i dag!

Ansøg nu - Start til august