HHX Handelsgymnasium Næstved
Gymnasiet for dig der er vild med handel, økonomi, sprog, marketing, jura og innovation med internationalt fokus.
Drømmer du om en studentereksamen, der holder alle døre åbne? Mulighederne er mange både nationalt og internationalt. HHX i Næstved klæder dig på til fremtiden.
Undervisningen på HHX
På HHX tager undervisningen udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, så du får koblet teori med praksis. Det betyder, at vi har en tæt kontakt til erhvervslivet, hvor du vil være med til finde løsninger på danske og internationale virksomheders reelle udfordringer fra den virkelige verden. Det kan være projekter om virksomhedsstrategi, vækstmuligheder, forbrugeradfærd eller eksport.

Vi arbejder projektorienteret, og det foregår ofte tværfagligt, når du skal løse problemstillinger omkring virksomheders økonomi, produktion og markedsanalyser. Vi har et generelt fokus på samspillet mellem fagene og toner dem altid i et retning, der gør dig klar til erhvervslivet.
På HHX bruger vi som udgangspunkt ikke fysiske bøger og undervisningsmaterialer, da langt de fleste af vores bøger og undervisningsmaterialer ligger digitalt.

Det sociale på HHX
Venskaber, fester, fredagsbar og studierejse
Dine tre år på gymnasiet handler også rigtig meget om nye venskaber og sociale aktiviteter med klassekammerater og andre elever på tværs af studieretninger og årgange.
Du kommer på introtur når du starter på gymnasiet, hvor du bliver rystet godt sammen med dine nye klassekammerater og vi holder fede fester med DJ eller live kunstnere og fredagsbar. Vi har også brætspilscafé, pubquiz, bordfodboldsturnering og meget mere.
Du kommer på ekskursioner, der er skolefodbold for de interesserede, virksomhedsspil og vi deltager fx i DM Erhvervscase, som vi vandt i 2022.

Du skal selvfølgelig også til udlandet på studietur. Vi rejser til en storby i Europa, hvor klassen besøger virksomheder, undersøger markedsforhold og du kan prøve dine sprogfærdigheder af i praksis.
Du vil opleve et åbent moderne studieområde med en stor kantine med hjemmelavet mad samt kreative værksteder inden for design, medier og innovation. Du møder dygtige og engagerede lærere, som går op i din trivsel og din læring.
Vi har også stærkt hold af vejledere, læsevejledere m.m., der er parate til at hjælpe dig.

Mød eleverne: - Spændende fag og masser af nye venner
På HHX i Næstved er vi ca. 600 elever, som møder hinanden åbent og har et stærkt fællesskab på tværs af årgangene og hele gymnasiet. Du vil derfor hurtigt opbygge nye venskaber.
På HHX har vi mange nye fag, som du ikke kender fra folkeskolen. Derfor starter I alle på samme niveau.
Mød fx Olivia og Freja, som er enormt glade for både det faglige og sociale på HHX. Og som tutorer arbejder de for, at andre skal få en ligeså god start på skolen, som de fik.
Studieretninger på gymnasiet i Næstved
Herunder kan du få en intro til de forskellige studieretninger, vi har på HHX i Næstved.
Hjælp virksomheder til at få værdi for pengene i deres markedsføring.
Hvilken salgsstrategi giver virksomheden de bedste vækstmuligheder? Hvordan påvirker du forbrugerne til at købe virksomhedens produkter? Og hvordan får du økonomien og marketingbudgettet til at hænge sammen? Vil du gerne høre svarene, så er studieretningen "Business og marketing" helt rigtig for dig!
Læs mere om studieretningen Business og marketing og søg om optagelse
Økonomiske udfordringer er i centrum i denne studieretning.
Du lærer at anvende matematiske modeller til at forstå virksomhedsnære problemstillinger. Vi går bag om emnerne både matematisk og økonomisk. Der arbejdes i studieretningen også med aktier og aktiemarkedet.
Lær om den internationale handel, og hvordan man sælger i en global verden!
Vil du gerne forstå verden og de forskellige kulturer? Vil du gerne forstå den internationale handel? Vil du vide, hvordan du profilerer en virksomhed og sælger dine produkter i hele verden? Så er studieretningen "International marketing" noget for dig.
Læs mere om studieretningen International marketing og søg om optagelse
Har du hovedet fuld af gode idéer, og drømmer du om at starte egen virksomhed?
Får du kreative idéer, og vil du gerne føre dem ud livet? Måske er det dig, der får den idé, der gør at vi kan løse alvorlige miljøproblemer? Kunne du se dig selv som grafisk designer eller arkitekt i gang med at skabe innovative løsninger i ældreplejen? Så er studieretningen "Marketing og innovation" noget for dig!
Læs mere om studieretningen Marketing og innovation og søg om optagelse
Studieretningen fokuserer på, at du får sproglige og kulturelle kompetencer i nutidige og autentiske situationer. Dette understøttes af en række økonomiske fag, som – ud over de 3 fremmedsprog - giver et solidt fundament for en international karriere.
Interesserer du dig for mennesker og kommunikation på tværs af lande? Så er studieretningen "Sprog" det helt rigtige for dig!
Få styr på finans og økonomi!
Hvilken salgsstrategi giver virksomheden de bedste vækstmuligheder? Hvordan påvirker du forbrugerne til at købe virksomhedens produkter? Og hvordan får man økonomien og marketingbudgettet til at hænge sammen? Vil du gerne have svar på de spørgsmål, så er studieretningen "Økonomi classic" lige dig!
Læs mere om studieretningen Økonomi classic og søg om optagelse
Karriere og videreuddannelse
Med en studentereksamen fra HHX kan du læse videre på et hav af videregående uddannelser. Fx kan du læse videre på:
- CBS
- Universiteter
- Erhvervsakademier
- Professionshøjskoler
På de enkelte studieretninger kan du se eksempler på, hvilke job du kan varetage med din uddannelse.

Besøg os
Introduktion og brobygning
Både introduktion og brobygning giver en oplevelse af, hvordan det er at gå på HHX i Næstved.
Går du i 8. klasse kan du vælge at komme på introduktion hos os.
I 9. og 10. klasse kan du komme i brobygning.
Både introduktion og brobygning giver en oplevelse af, hvordan det er at gå på HHX i Næstved.
Besøgsdage og åbent hus
I løbet af året afholder vi fire besøgsdage, hvor du kan komme og opleve vores gymnasium. Vi afholder også årligt et åbent hus. Se hvornår du kan besøge os næste gang her.

- Vinterferie 11. februar 2023 - 19. februar 2023
- Påskeferie 1. april 2023 - 10. april 2023
- St. Bededag 5. maj 2023
- Kristi Himmelfartsdag 18. maj 2023
- Fridag 19. maj 2023
- Pinseferie 27. maj 2023 - 29. maj 2023
- Grundlovsdag 5. juni 2023
- Sommerferie 24. juni 2023 – 13. august 2023
Ønsker du at starte på HHX?
Så kan du allerede nu tilmelde dig merkantil studentereksamen HHX i Næstved.
Tilmeld dig allerede i dag - start til augustHandelsskolevej 3
4700
Næstved