5 hurtige om EUX

  • EUX
  • | 28-02-2022
  • | ZBC

Er du stadig usikker på, hvad EUX er? Få svar på de 5 hyppigst stillede spørgsmål om EUX

1. Hvad er den store forskel på EUX og EUD?

På en EUX (erhvervsfaglig studentereksamen) får du flere fag på gymnasialt niveau end på EUD (erhvervsuddannelse) - derfor, får du også en studenterhue, når du har gennemført din uddannelse.

På EUD får du et svendebrev, når du er færdig - et svendebrev er et afgangsbevis.

På EUX får du både en studenterhue OG et svendebrev, når du er færdig. Det er dit bevis på, at du har gennemført to uddannelser i én.

2. Hvad kan jeg bruge en EUX til?

EUX åbner mange døre.

Du kan bruge den til at gå direkte ud på arbejdsmarkedet, men du kan også bruge den til at komme ind på videregående uddannelser, fx universiteter, erhvervsakademier eller professionshøjskoler på lige fod med elever fra andre gymnasiale uddannelser - du kan fx blive bygningsingeniør som EUX tømrer.

3. Hvad skal jeg være bedst til: Det praktiske eller det boglige?

Begge! EUX er, ligesom EUD, en vekseluddannelse. Det betyder, at det praktiske og det boglige vægtes lige.

På en EUX kommer du til at have flere fag på højt niveau, ligesom på gymnasiet, men samtidig bliver du god til et håndværk.

4. Hvor lang tid tager en EUX?

EUX’ens varighed afhænger af, hvilket fag du uddanner dig inden for - det kan fx være tømrer, kok, social- og sundhedsassistent, industritekniker, kontor og mange flere.

Du kan opleve, at uddannelsen bliver en smule længere, hvis du vælger at tage den med EUX, til gengæld åbner den rigtig mange døre for dig, når du er færdig.

5. Hvilke uddannelser kan jeg tage med en EUX?

Du kan tage mange forskellige erhvervsuddannelser med EUX inden for alle fire hovedområder.

Du kan desuden altid vælge at starte på en EUX og senere vælge den fra, og tage den samme erhvervsuddannelse uden EUX, hvis det alligevel ikke var noget for dig. Du kan dog ikke gå fra en EUD til en EUX. Derfor skal du huske at vælge den til fra start - særligt hvis du er i tvivl.

Læs mere om, hvilke uddannelser vi tilbyder med EUX.

 

Mød fx Stina og Katrine fra social- og sundhedsassistentuddannelsen med EUX.

Er EUX noget for dig?

Så søg om optagelse allerede nu på optagelse.dk

Se videoguide: Sådan udfylder du dine uddannelsesønsker