Det gør du ved at kontakte vores vejledere. Du kan enten kontakte dem i chatten her på siden, ringe til dem på tlf.: 72 42 25 09 eller sende en mail til zbc-vejledning@zbc.dk.
Find mere information om vores vejledere her.
Voksenelevlønnen er forskellig alt afhængig af branche og i nogle brancher afhænger det også af, hvor mange års erhvervserfaring du har.
På elevplads.dk kan du se lønsatserne inden for de forskellige brancher.
Hvornår starter uddannelsen?
Du kan se, hvornår vi næste gang starter grundforløb 1 og 2 på den enkelte uddannelse. Den information finder du under ”Startdatoer”:

Nej. Når du tilmelder dig en erhvervsuddannelse på optagelse.dk, indkalder vi dig automatisk til en RKV.
Hvis du derimod på forhånd gerne vil vide, hvor meget merit du evt. kan få, og hvor meget din uddannelse kan blive forkortet, kan du bestille tid til en RKV.
Du kan få merit for tidligere uddannelse, kurser og relevant erhvervserfaring. Derfor skal du medbringe eksamensbeviser, også fra folkeskolen, ansættelseskontrakter og opsigelser fra tidligere arbejdsgivere samt kursusbeviser.
Hvor meget merit du kan få, afhænger af mange forskellige faktorer. Der findes derfor ikke ét svar - det finder du ud af sammen med din RKV-vejleder, når du bliver indkaldt til samtale.
For dig over 25 år, der vil starte på Social- og Sundhedsassistent uddannelsen efter 1. juli 2021.
En realkompetencevurdering (RKV) er en vurdering, som inddrager din samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor, hvornår eller hvordan, de er erhvervet.
Er du fyldt 25 år og ønsker en erhvervsuddannelse for voksne (EUV), skal du til en realkompetencevurdering. Du får både din skole- og erhvervsmæssige baggrund vurderet. Du kan eventuelt få merit i forbindelse med din RKV og dermed få afkortet din uddannelsestid på erhvervsuddannelsen.
Sådan får du en RKV til SSA uddannelsen efter 1. juli 2021
Når du tilmelder dig SSA uddannelsen på www.optagelse.dk, får du et brev fra vores administration om, at der er reserveret en plads på uddannelsen til dig. Du får også en indkaldelse i din e-boks til RKV-A forløbet.
På første kursusdag på RKV-A forløbet skal du starte med at gennemføre EUD screeninger i dansk og matematik. Screeningerne er på 9 kl. niveau, og du må ikke bruge hjælpemidler i form af lommeregner mv. til screeningerne. Derudover skal du fremsende din dokumentation, det kan du læse mere om i vores Guide til RKV-A forløbet. På anden kursusdag har du din personlige samtale med din RKV vejleder.
RKV-A forløbet kan kun tages som fremmøde forløb, hvor 1. kursusdag foregår i ZBC Digitalt Læringscenter i Næstved, Slagelse eller Roskilde. Du får nærmere besked i e-boks om, hvor og hvornår du skal møde ind i Digitalt Læringscenter. Du får en personlig samtale af max. 45 minutters varighed med din RKV vejleder på den 2. kursusdag, den personlige samtale foregår på ZBC i Køge. Du får oplyst det specifikke tidspunkt for din personlige samtale i indkaldelsesbrevet til RKV-A forløbet, som du får i e-boks.
Du skal gennemføre begge dage af RKV-A forløbet, hvor vi laver en samlet vurdering af, om du kan anbefales til SSA uddannelsen, før du får din endelige uddannelsesplads. Du har mødepligt begge dage, og det er en forudsætning for, at du kan komme videre i dit uddannelsesforløb til Social og Sundhedsassistent.
Du kan læse mere om RKV-A forløbet i vores Guide til RKV-A
Sådan får du en RKV til SSA uddannelsen - RKV før EUV ordinært forløb
Ønsker du at få en realkompetencevurdering, inden du søger ind på SSA uddannelsen og dermed få et overblik over, hvor meget afkortning du kan få på uddannelsen, kan du tilmelde dig en realkompetencevurdering før erhvervsuddannelse for voksne (RKV før EUV).
Er du selvforsøgende eller beskæftiget, kan du tilmelde dig direkte via vores kursusside og voksenuddannelse.dk. Bemærk, at RKV før EUV til SSA uddannelsen kun kan tages med fysisk fremmøde.
Er du ledig, skal du være opmærksom på, at du som udgangspunkt ikke selv kan tilmelde dig en realkompetencevurdering. Du skal i stedet kontakte dit jobcenter og søge om bevilling af en realkompetencevurdering.
Varighed og pris
En realkompetencevurdering kan vare fra 0,5 dag og op til 5 dage.
Er du selvforsørgende eller beskæftiget, er RKV før EUV gratis. Er du ledig, kan du eller dit jobcenter kontakte RKV-sekretær Heidi Øhlers på e-mail: heoh@zbc.dk eller tlf. 6198 4351 og få oplyst pris og estimeret varighed.
Er du klar til at starte uddannelse?
Vi starter heldigvis løbende nye hold, så der er ikke længe til, du kan starte.
Se alle vores uddannelser