Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Finansuddannelsen med EUX

Som finansassistent med EUX hjælper du kunder med deres økonomi. Når du tager en EUX-uddannelse, bliver du faglært og student på én gang. Finansuddannelsen kan kun tages med EUX.

Business EUX-elev får sat studenterhue på hovedet
Information om uddannelsen
Download PDF

Skoler

Grundforløb: Ringsted, Vordingborg og Næstved.

Startdatoer

Grundforløb 1 og 2: 20. januar 2025

Ansøgningsfrister

Grundforløb 1 og 2: 18. januar 2025 (opstart den 20. januar)

Økonomi

Længde

4 år.

Adgangskrav

Er du over 25?

    • HHX-elev med anden elev

      Finansuddannelsen

      Du kan rådgive om lån, privatøkonomi, opsparing og forsikring.
      Du skal have lyst til at møde nye mennesker og have overblik. 

      Arbejdet som finansassistent kræver gode kommunikationsevner, og du skal være god til tal.  
      Finansuddannelsen kombinerer teori og praksis, og du får grundlæggende viden om at betjene og vejlede kunder om deres økonomi.

      Uddannelsen har tre brancheretninger: Bank og realkredit, liv og pension samt skadesforsikring.
      Da uddannelsen er kombineret med en erhvervsfaglig studentereksamen, EUX, får du også fag på gymnasialt niveau, hvilket giver flere muligheder for at læse videre. Uddannelsen kan kun tages som en EUX.

    • HHX-elever arbejder med computere

      Finansuddannelsen - job og videreuddannelse

      En finansassistent kan arbejde i banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

      Med en afsluttet finansuddannelse har en du erhvervsfaglig studentereksamen, EUX, og dermed har du samme muligheder for at videreuddanne dig som andre med en gymnasial uddannelse. 

    • HHX-elever hygger sig

      Finansuddannelsen - læreplads med løn

      Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har lærepladskonsulenter, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal indgå en skriftlig uddannelsesaftale. Du kan få elevløn under din uddannelse. Læs mere om læreplads her.

      Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm. Læs mere om oplæring i udlandet her.

    Kun med EUX

    Drømmer du om at tage finansuddannelsen? Så skal du være opmærksom på, at du kun kan tage uddannelsen med EUX. Med EUX får du to uddannelser i én - så når du er færdig, står du både med svendebrev og studenterhue. Med en EUX kan du gå direkte i arbejde, når du er færdig med din uddannelse eller du kan læse videre. Du får derfor også gymnasiale fag på din uddannelse.

    Pædagogisk assistent med EUX får studenterhue på
    Elever fra 10. klasse på ZBC hygger sig sammen

    Kom og oplev uddannelsen

    På en besøgsdag får du mulighed for, at opleve skolen og uddannelsen indefra. Vi har besøgsdage på alle vores skoler i alle otte byer.

    Du kan besøge os igen den 21. november.

    Hvor starter din rejse?

    Jeg kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

    Har du netop færdiggjort grundskolen? Så kan du starte på grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Grundforløb 1 tager cirka 20 uger.

    HHX-elev spiller kort

    Jeg er under 25 år, men det er over to år siden jeg afsluttede 9. eller 10. klasse

    Så kan du starte på grundforløb 2 på alle vores erhvervsuddannelser. 

    Jeg er over 25 år

    Så kan du tage en EUV - erhvervsuddannelse for voksne. Det betyder, at når du tilmelder dig en uddannelse bliver du automatisk tilmeldt en realkompetencevurdering (RKV).

    Jeg har ikke været på skolebænken længe

    Bare rolig, du kan starte på GF+, hvis det er længe siden, du har været på skolebænken. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvad du skal. GF+ er et 10-ugers forløb, der forbereder dig på grundforløb 2.

    HHX- og HTX-elever med studenterhuer på

    Er du student?

    Og vil du tage uddannelsen? Tilmeld dig et EUS-forløb og bliv klar til elevplads på kun 5-12 uger.

    Specialer

    Du kan tage finansuddannelsen med følgende brancheretninger:

    • Bank og realkredit
    • Liv og pension
    • Skadesforsikring
    Business elever samarbejder på computeren

    Det alle spørger om

    Hvilke fag har jeg på uddannelsen?

    I løbet af din finansuddannelse får du følgende fag på gymnasialt niveau:

    • Dansk A
    • Engelsk B
    • Samfundsfag C
    • Informationsteknologi B
    • Erhvervsøkonomi C
    • Organisation C
    • Matematik B
    • Finansiering C
    • Virksomhedsøkonomi B
    • Erhvervsret C

    Nogle af de øvrige fag, du får på finansuddannelsen, er:

    • Kunde-omhandlende fag
    • Rådgiver-omhandlende fag
    • Fag om virksomheder i den finansielle sektor
    Hvordan er økonomien under uddannelsen?

    Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år.

    På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.

    Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.

    Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.

    Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

    Hvor kan jeg få vejledning?

    Har du brug for vejledning? Klik her og kom i kontakt med en vejleder.

    Hvad hvis jeg bor langt fra skolen?

    Bor du langt fra din drømmeuddannelse?

    Så kan du heldigvis bo på vores elevhoteller eller vores kollegie. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har elevhoteller i tre af vores skolebyer.

    Læs mere her

    Er du klar til at starte?

    Du kan tilmelde dig uddannelsen allerede i dag på optagelse.dk

    Brug for hjælp?
    Brug for hjælp?