Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Personvogns­mekaniker

Er du interesseret i biler og teknik? Kunne du tænke dig at reparere biler samt finde og rette fejl? Tag uddannelsen til personvognsmekaniker i Ringsted og Slagelse.

Personvognsmekaniker arbejder på en bil, mens faglærer og anden elev kigger på
Information om uddannelsen
Download PDF

Skoler

Grundforløb: Ringsted og Slagelse
Hovedforløb: Slagelse

Startdatoer

Ansøgningsfrister

Økonomi

Længde

2 år og 6 måneder - 5 år

Adgangskrav

Er du over 25?

Personvognsmekaniker - er det noget for dig? 

    • Elever på uddannelsen til personvognsmekaniker fortæller om deres dagligdag

      I videoen her møder du Anders og Luca, der er elever på uddannelsen til mekaniker. De fortæller om de muligheder, du har efter mekanikeruddannelsen samt hvordan du vil blive undervist i teori fra morgenstunden og bruger det praktisk på værkstedet bagefter.  

    • Personvognsmekaniker arbejder på bil

      Jesper har altid rodet med mekanik, og særligt fejlfinding synes han er spændende. Det kræver nemlig masser af koncentration og giver den bedste følelse, når det lykkes.

    Bliv mekaniker på ZBC

      • Personvognsmekaniker-elever og faglærer står sammen på værksted

        Uddannelsen til personvognsmekaniker

        Som mekaniker arbejder du med at finde og rette fejl i elektroniske systemer på både personbiler og varevogne. Du lærer at justere motorer, bremser og styretøj samt at fejlfinde ved at bruge de elektroniske systemer. Som oftest vil du komme til at arbejde i private autoværksteder eller i værksteder i forbindelse med en bilforhandler.

        Uddannelsen til mekaniker er for dig, som interesserer dig for biler og godt kan lide at rode med dem. Du vil gerne kunne finde fejlene og rette op på dem.

        På første trin af uddannelsen læser du til personvognsmontør. Du kan vælge at læse andet trin af uddannelsen, hvor du bliver udlært personvognsmekaniker.

      • Personvognsmekaniker arbejder på en bil

        Personvognsmekaniker - job og videreuddannelse

        Du kan søge job som mekaniker hos værksteder og forhandlere af biler og lastvogne.

        Du har gode muligheder for at videreuddanne dig. Som udlært personvognsmekaniker, kan du fx læse videre på erhvervsakademiuddannelser som automationsteknolog, autoteknolog, driftsteknolog offshore og produktionsteknolog.

        Hvis du drømmer om at blive maskiningeniør, kan du supplere din uddannelse med et adgangskursus til ingeniøruddannelserne. 

      • Personvognsmekaniker arbejder på en bil, mens faglærer og anden elev kigger på

        Personvognsmekaniker - læreplads med løn

        Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har lærepladskonsulenter, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal indgå en skriftlig uddannelsesaftale. Du kan få elevløn under din uddannelse.

        Kan du ikke finde en læreplads, eller mister du din læreplads, har du i nogle tilfælde mulighed for at komme i skoleoplæring på skolen. Læs mere om læreplads og skoleoplæring her.

        Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm. Læs mere om oplæring i udlandet her.

      Hvordan er min uddannelse bygget op?

      Grundforløb 1

      Grundforløb 2

      Hovedforløb

      Læreplads

      Svendeprøve

      Tag uddannelsen med EUX

      Du kan vælge at tage uddannelsen med EUX - en erhvervsfaglig studentereksamen. På den måde slår du to fluer med ét smæk og bliver både student og faglært.

      Pædagogisk assistent med EUX får studenterhue på

      Personvognsmekaniker - hvor starter din rejse?

      Jeg kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

      Har du netop færdiggjort grundskolen? Så kan du starte på grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Grundforløb 1 tager cirka 20 uger.

      Vejgodstransport står ved siden af lastbil

      Jeg er under 25 år, men det er over to år siden jeg afsluttede 9. eller 10. klasse

      Så kan du starte på grundforløb 2 på alle vores erhvervsuddannelser. 

      Jeg er over 25 år

      Så kan du tage en EUV - erhvervsuddannelse for voksne. Det betyder, at når du tilmelder dig en uddannelse bliver du automatisk tilmeldt en realkompetencevurdering (RKV).

      Jeg har ikke været på skolebænken længe

      Bare rolig, du kan starte på GF+, hvis det er længe siden, du har været på skolebænken. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvad du skal. GF+ er et 10-ugers forløb, der forbereder dig på grundforløb 2.

      Trin og specialer

      Personvognsmontør (trin)

      Du lærer at planlægge og gennemføre arbejdet med eftersyn og simpel fejlfinding på benzin- og dieselmotorer. Du lærer også at reparere og udskifte nedslidte og defekte dele. Det er første trin til uddannelsen som personvognsmekaniker.

      Personvognsmekaniker (speciale)

      Du lærer om forskellige former for automatik og elektronik i bilen. Du arbejder med bilens elektriske systemer og får et godt kendskab til de forskellige typer af motorer, bremser, gearkasser, klimaanlæg osv.

      Det alle spørger om

      Hvilke fag har jeg på hovedforløbet?

      Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til personvognsmekaniker:

      • Informationsteknologi
      • Fysik
      • Matematik
      • Dansk
      • Engelsk
      • Førstehjælp og arbejdsmiljø
      • Elektriske systemer og transmission
      • Benzin- og dieselmotorer
      Hvordan er økonomien under uddannelsen?

      Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år.

      På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.

      Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.

      Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.

      Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

      Hvor kan jeg få vejledning?

      Har du brug for vejledning? Klik her og kom i kontakt med en vejleder.

      Hvad hvis jeg bor langt væk fra skolen?

      Så kan du heldigvis bo på vores elevhoteller eller vores kollegie. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har elevhoteller i tre af vores skolebyer. Læs mere her.

      Elever fra 10. klasse på ZBC hygger sig sammen

      Kom og oplev uddannelsen

      På en besøgsdag får du mulighed for, at opleve skolen og uddannelsen indefra. Vi har besøgsdage på alle vores skoler i alle otte byer.

      Du kan besøge os igen på følgende datoer:

      • 12. juni 2025
      • 2. oktober 2025
      • 20. november 2025

      Er du klar til at starte?

      Du kan tilmelde dig uddannelsen allerede i dag på optagelse.dk

      Brug for hjælp?
      Brug for hjælp?