Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Slagter

Du slagter, parterer og udbener kød, og du kontrollerer kødets kvalitet og sikrer god hygiejne.

Gourmetslagter arbejder med udskæring af kød
Information om uddannelsen
Download PDF

Skolerne

Grundforløb og hovedforløb: Roskilde

Startdatoer

Grundforløb 2 kun med uddannelsesaftale:
10. marts 2025

Økonomi

Løn

Længde

2 år og 6 måneder - 3 år og 6 måneder

Adgangskrav

Er du over 25?

    • Gourmetslagter laver udskæring

      Uddannelsen til slagter

      Du lærer at slagte, partere og udbene dyr.  

      På uddannelsen lærer du også om hygiejne, hvordan du kontrollerer kvaliteten på kødet og om love og regler indenfor slagtefaget. 

      Du lærer også om udskæringer til de forskellige eksport-markeder og om, hvordan du kan forarbejde kød med salt eller røg.

      Som slagter skal du have god fysik og kunne lide at arbejde i højt tempo. 

    • Gourmetslagter står foran disk i butik med slagtervarer

      Slagter - job og videreuddannelse

      Du kan fx få arbejde på et slagteri eller i en slagterafdeling i et supermarked. 

      Du kan også læse videre, fx til procesteknolog.

    • Gourmetslagter viser forskellige convenience-produkter frem

      Slagter - læreplads med løn

      Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har lærepladskonsulenter, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal indgå en skriftlig uddannelsesaftale. Du kan få elevløn under uddannelsen. Læs mere om læreplads her.

      Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm. Læs mere om oplæring i udlandet her.

    Elever fra 10. klasse på ZBC hygger sig sammen

    Kom og oplev uddannelsen

    På en besøgsdag får du mulighed for, at opleve skolen og uddannelsen indefra. Vi har besøgsdage på alle vores skoler i alle otte byer.

    Du kan besøge os igen den 21. november.

    Hvor starter din rejse?

    Jeg kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

    Har du netop færdiggjort grundskolen? Så kan du starte på grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Grundforløb 1 tager cirka 20 uger.

    Gourmetslagtere står bag disken i butik

    Jeg er under 25 år, men det er over to år siden jeg afsluttede 9. eller 10. klasse

    Så kan du starte på grundforløb 2 på alle vores erhvervsuddannelser. 

    Jeg er over 25 år

    Så kan du tage en EUV - erhvervsuddannelse for voksne. Det betyder, at når du tilmelder dig en uddannelse bliver du automatisk tilmeldt en realkompetencevurdering (RKV).

    Jeg har ikke været på skolebænken længe

    Bare rolig, du kan starte på GF+, hvis det er længe siden, du har været på skolebænken. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvad du skal. GF+ er et 10-ugers forløb, der forbereder dig på grundforløb 2.

    Specialer

    Slagter (trin 1)

    Du lærer at udføre de mest almindelige opgaver som slagter samt om hygiejne og sikkerhed.

    Svineslagter (trin 1+2)

    Du lærer alle forhold omkring svineslagtning, blandt andet også hvordan produktionen kan optimeres.

    Gourmetslagter får undervisning af sin faglærer, som viser, hvordan et stykke kød skal skæres

    Det alle spørger om

    Hvilke fag har jeg på uddannelsen?

    Du lærer fx om:

    • At udbene skinker, midterstykke og forender til eksport
    • At udskære og udbene kød til det danske marked
    • Ergonomi
    Hvordan er økonomien under uddannelsen?

    Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år.

    På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.

    Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.

    Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.

    Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

    Hvor kan jeg få vejledning?

    Har du brug for vejledning? Klik her og kom i kontakt med en vejleder.

    Hvad hvis jeg bor langt væk fra skolen?

    Så kan du heldigvis bo på vores elevhoteller eller vores kollegie. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har elevhoteller i tre af vores skolebyer. Læs mere her.

    Er du klar til at starte?

    Du kan tilmelde dig uddannelsen allerede i dag på optagelse.dk

    Brug for hjælp?
    Brug for hjælp?