Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Se alle erhvervsuddannelser
  3. Social- og sundhedshjælper

Social- og sundhedshjælper

Uddannelsen til social- og sundhedshjælper er for dig, der gerne vil være der for andre og yde omsorg gennem dit fag. Du lærer om professionel pleje og at skabe livskvalitet i dine borgeres hverdag.

Social- og sundhed: elev sidder i en hospitalseng, hvor hun holder en patient i hånden
Information om uddannelsen
Download PDF

Skoler

Grundforløb: Holbæk, Kalundborg, Køge, Næstved, Roskilde, Slagelse, Ringsted og Faxe
Hovedforløb: Holbæk, Køge, Næstved, Roskilde, Slagelse og Ringsted

Startdatoer

Ansøgningsfrister

Grundforløb 1 og Grundforløb +: Ingen tilmeldingsfrist

Online

Grundforløbet kan tages online

Økonomi

Længde

2 år og 2 måneder

Adgangskrav

Er du over 25?

Social- og sundhedshjælper - noget for dig?

Hvad er forskellen på uddannelserne til social- og sundhedsassistent, social- og sundhedsassistent med EUX og social- og sundhedshjælper? Se videoen og find ud af, hvad der passer bedst til dig.

ZBC fortæller om social- og sundhedsuddannelserne på ZBC
    • Social- og sundhedsassistenter øver sig på dukke i hospitalsseng

      Uddannelsen til social- og sundhedshjælper

      Vil du være der for andre og drage omsorg igennem dit fag med professionel pleje? Kan du også lide at have ansvar og har du blik for det hele menneske?

      På uddannelsen til social- og sundhedshjælper bliver du nøgleperson for andre mennesker. Sundhed og trivsel er i fokus, når du ikke hjælper både med pleje og praktiske elementer i hverdagen.

      Du vil komme til at lære om velfærdsteknologi og få redskaber til at genkende og forstå tegn på almindelige sygdomme. Du vil også lære, hvordan du kan vejlede og motivere borgere til at klare dagligdagen.

    • Social- og sundhedsassistent står ved hospitalsseng, hvor der ligger en anden elev i

      Social- og sundhedshjælper - job og videreuddannelse

      Når du er færdiguddannet som social- og sundhedshjælper, så kan du fx arbejde i den kommunale hjemmepleje, på plejehjem, i beskyttede boliger, dagcentre eller ældrecentre.

      Du har også mulighed for at læse videre til social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent.

    • Social og sundhedsassistenter på demostue, hvor faglærere underviser ved dukke, som ligger i en hospitalseng

      Social- og sundhedshjælper - læreplads med løn

      Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har lærepladskonsulenter, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal indgå en skriftlig uddannelsesaftale. Som social- og sundhedsassistent, bliver du ansat i en kommune, hvor du skal igennem forskellige praktikker, så du lærer forskellige områder at kende - fx sygehus og psykiatri. Du kan få elevløn under din uddannelse. Læs mere om læreplads her.

      Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm. Læs mere om oplæring i udlandet her.

    Hvordan er min uddannelse bygget op?

    Grundforløb 1

    Grundforløb 2

    Hovedforløb

    Læreplads

    Afsluttende eksamen

    Social- og sundhedshjælper - hvor starter din rejse?

    Jeg kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

    Har du netop færdiggjort grundskolen? Så kan du starte på grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Grundforløb 1 tager cirka 20 uger.

    Social- og sundhedsassistent står ved hospitalsseng, hvor der ligger en anden elev i

    Jeg er under 25 år, men det er over to år siden jeg afsluttede 9. eller 10. klasse

    Så kan du starte på grundforløb 2 på alle vores erhvervsuddannelser. 

    Jeg er over 25 år

    Så kan du tage en EUV - erhvervsuddannelse for voksne. Det betyder, at når du tilmelder dig en uddannelse bliver du automatisk tilmeldt en realkompetencevurdering (RKV).

    Jeg har ikke været på skolebænken længe

    Bare rolig, du kan starte på GF+, hvis det er længe siden, du har været på skolebænken. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvad du skal. GF+ er et 10-ugers forløb, der forbereder dig på grundforløb 2.

    HHX- og HTX-elever med studenterhuer på

    Er du student?

    Og vil du tage uddannelsen? Med et EUS-forløb, kan du afkorte grundforløbet.

    Over 25 år og med erfaring?

    Er du fyldt 25 år, og har du mindst 2 års relevant erhvervserfaring? Så kan du tage en EUV1. Det er et turboforløb, hvor du på få måneder kan gå fra ufaglært til faglært.

    Det alle spørger om

    Hvilke fag har jeg på hovedforløbet?

    Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til social- og sundhedshjælper:

    • Social- og sundhedshjælperens rolle
    • Mødet med borgeren
    • Personlig hjælp, pleje og omsorg
    • Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
    Hvordan er økonomien under uddannelsen?

    Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år.

    På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.

    Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.

    Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.

    Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

    Hvad hvis jeg allerede er student?

    Har du en studentereksamen har du mulighed for at afkorte dit grundforløb 2, så du kun skal have førstehjælp og elementærbrand.

    Søg dit grundforløb 2 via optagelse.dk og din ansøgning vil blive behandlet ud fra dine kvalifikationer.

    For at starte på grundforløb 2, skal du have en elevplads. Du kan søge elevplads på kommunens hjemmeside.

    Når du har en elevplads, får du også elevløn under din uddannelse.

    Har du taget grundforløbet, og er du klar til hovedforløbet?

    Hvis du har afsluttet grundforløbet, kan du starte på hovedforløbet på følgende datoer:

    • 30. september 2024 i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse

    Vær opmærksom på, at det kræver en elevaftale til elevplads at starte på hovedforløbet.

    Hvad hvis jeg er over 25 år (GF2) og har arbejdet i faget i mere end to år?

    Er du over 25 år og har minimum to års relevant erhvervserfaring, så kan du komme hurtigere igennem uddannelse med vores social- og sundhedshjælper EUV1. Du kan læse mere om det her.

    Hvor kan jeg få vejledning?

    Har du brug for vejledning? Klik her og kom i kontakt med en vejleder.

    Hvor ser jeg forløbsoversigter for SOSU området?
    Hvad hvis jeg bor langt fra skolen?

    Så kan du heldigvis bo på vores elevhoteller eller vores kollegie. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har elevhoteller i tre af vores skolebyer. Læs mere her.

    Du kan også starte din SOSU-uddannelse online

    Du kan tage grundforløb 2 som social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper som fjernundervisning.

    Du skal overveje onlineforløbet, hvis:
    • Har et job, som kræver, at du arbejder i normal skoletid.
    • Du har behov for fleksibilitet i din uddannelse, så du fx kan læse lektier om aftenen eller sidst på eftermiddagen.
    • Bor langt fra skolen.
    Hvad kræver det at starte uddannelse online?

    For at starte på SOSU-uddannelsen online, skal du opfylde følgende adgangskrav:

    • Du skal have afsluttet grundforløb 1 eller folkeskolen for mere end et år siden.
    • Du skal have bestået dansk og matematik på 9. klasses niveau med et karaktergennemsnit på mindst 02

    For at studere online, skal du bruge:

    • Computer
    • Webcam
    • Headset med mikrofon - du deltager i møder, femlæggelser m.m. online, og der skal du og din underviser have mulighed for at se og høre hinanden
    • Microsoft Office-pakken - herunder Word, Excel og Powerpoint
    • Microsoft Teams

    Sådan mødes vi

    Du bliver en del af et digitalt læringsrum på ZBC, hvor du får adgang til undervisningsmateriale og et virtuelt klasselokale gennem vores Moodle-platform. Du vil få opgaver og materiale tilsendt løbende, og du vil møde metoder som digitale tests, opgaver, webinarer og forelæsninger på video, podcast m.m.

    Undervejs vil der være opgaver, som kræver, at du deltager i gruppearbejde, som en del af online-forløbet.

    Selvom uddannelsen hovedsageligt foregår online, er der cirka fire dage plus prøver, hvor du har mødepligt og skal møde op på skolen.

    Du har løbende vejledning og er i en online studiegruppe.

    Studieaktivitet

    Som onlinestuderende på ZBC stiller vi krav til studieaktivitet. At være studieaktiv betyder, at du skal være aktivt deltagende i onlinemøder, aktiv i dit online klasselokale, følge forløbsplanen samt læse pensum og aflevere alle opgaver i løbet af uddannelse.

    At være onlinestuderende stiller krav til din selvdisciplin, fordi du selv bestemmer, hvornår du vil læse og lave opgaver - du skal overholde de afleveringsfrister, der er i forløbsplanen.

    Har du brug for hjælp undervejs?

    Hvis du får brug for hjælp til skolearbejdet, står vores onlineundervisere klar til at hjælpe dig via mail, telefon, onlinemøde eller spørgeforum i det virtuelle klasselokale.

    Uddannelsens online - normering

    Uddannelsen foregår hovedsageligt hjemmefra, men med cirka fire fremmøde dage + prøver. Her skal du blandt andet igennem ergonomi og førstehjælp. Du har samme pensum, som hvis du mødte in på uddannelsen.

    Uddannelsen er normeret til 37 timer om ugen med skemalagt undervisning i 26 klokketimer.

    Er du klar til at starte?

    Du tilmelder dig uddannelsen på optagelse.dk. Husk at sætte "X" i boksen om, at du ønsker at starte uddannelse online.

    Har du spørgsmål?

    Hvis ikke du har fået svar på alle dine spørgsmål eller gerne vil vide mere om uddannelsen, dens opbygning eller generelt din studiestart, kan du kontakte:

    Uddannelses- og erhvervsvejleder Helene Friborg:
    E-mail: hf@zbc.dk
    Telefon: 2212 6333

    Hvad kan jeg bruge min social- og sundhedsuddannelse til?

    Når du tager en social- og sundhedsuddannelse, har du mange muligheder foran dig.

    Social- og sundhed: elever går sammen ned ad en gang
    Elever fra 10. klasse på ZBC hygger sig sammen

    Kom og oplev uddannelsen

    På en besøgsdag får du mulighed for, at opleve skolen og uddannelsen indefra. Vi har besøgsdage på alle vores skoler i alle otte byer.

    Du kan besøge os igen på følgende datoer:

    • 6. februar 2025
    • 20. marts 2025
    • 12. juni 2025
    • 2. oktober 2025
    • 20. november 2025

    Er du klar til at starte?

    Du kan tilmelde dig uddannelsen allerede i dag på optagelse.dk

    Brug for hjælp?
    Brug for hjælp?
    Kontakt studievejlederen
    Elenore Caroline Toft Schaumose
    Chat med os Besøg os Besøg os