HTX Teknisk Gymnasium Slagelse
Tag din HTX i Slagelse. For dig der er vild med naturvidenskab, biologi og teknologi.
Drømmer du om at udvikle de nyeste teknologier eller knokle løs i laboratoriet? HTX i Slagelse klæder dig på til fremtiden og giver dig tre år for livet.
Undervisningen på HTX
På HTX arbejder vi projektorienteret og med afsæt i virkelige udfordringer. Du får mulighed for at hjælpe virksomheder med nogle af deres problemstillinger enten i laboratoriet eller via innovative og nyskabende ideer og løsningsmodeller. På den måde bliver du skarp til at kombinere teori og praksis og får et billede af, hvordan din fremtid kan se ud efter endt uddannelse.
På HTX i Slagelse har vi en tæt kontakt til erhvervslivet, hvor du kan være med til finde løsninger på virksomheders reelle udfordringer fra den virkelige verden. Det betyder, at du kommer til at møde flere virksomheder og vil arbejde med flere fag samtidig.
På HTX bruger vi som udgangspunkt ikke fysiske bøger og undervisningsmaterialer, da alle vores bøger og undervisningsmaterialer ligger digitalt.

Venskaber, fester, fredagscafé og studierejse
Gymnasietiden består af faglige udfordringer, men ligeså meget en masse oplevelser med vennerne. Derfor er det også højt prioriteret at holde fede introture og gode fester med DJ eller live kunstner. Ligesom der er mulighed for at dyrke en interesse for musik eller teater igennem skolens koncerthold, sport eller gameraftener, hvor du kan hygge med dine venner hele natten. HTX i Slagelse går meget op i, at du får en god gymnasietid, hvor både det faglige og sociale er i top.

Du skal selvfølgelig også på studietur. I 2.g kommer du på en studietur, der giver dig en masser af samvær med klassekammeraterne og gode oplevelser og minder med hjem i baggagen.
HTX Teknisk Gymnasium og HHX Handelsgymnasium har fælles adresse. Lokalerne er nye er moderne og der er fællesarealer med blandt andet et lyst og indbydende studieområde. Vi har selvfølgelig også en kantine.

Studieretninger på HTX i Slagelse
Herunder kan du få en intro til de forskellige studieretninger, vi har på HTX i Slagelse.
Gør en forskel for menneskeheden!
Interesserer du dig for medicin og dens virkning på kroppen? Og drømmer du om at udvikle en medicin, der kan gøre en forskel? Så er "Bioteknologi" retningen for dig!
Læs mere om studieretningen Bioteknologi og søg om optagelse
Mød Charlotte - hun går på bioteknologi og drømmer om en fremtid som forsker.
Læs mere om studieretningen Bioteknologi og søg om optagelse.
Bliv den næste Albert Einstein!
Interesserer du dig for, hvordan den fysiske verden omkring dig er skruet sammen, og er du vild med at arbejde med tal? Vil du gerne være klogere på fysiske fænomener og arbejde med begreber som bevægelse, varme, bølger og energi? Så er studieretningen "Matematik og fysik" noget for dig!
Læs mere om studieretningen Matematik og fysik og søg om optagelse
Mød Yalcin og Lukas - de går på matematik og fysik og har lavet et projekt til Den Internationale Rumstation.
Læs mere om studieretningen Matematik og fysik og søg om optagelse
Bliv en del af den robotstyrede fremtid!
Vil du være med til at opfinde og bygge fremtidens robotter, eller vil du gerne styre robotter? Det er allerede almindeligt med robotter, der støvsuger, slår græs og varetager samlebåndsopgaver. Men drømmer du om at være en af dem, der gør hverdagen nemmere for både mennesker og virksomheder ved at udvide brugen af robotter? Så er studieretningen "Robotteknologi" noget for dig!
Læs mere om studieretningen Robotteknologi og søg om optagelse
Bliv fremtidens problemknuser!
Tør du tage chancer og føre dine gode idéer ud i livet? Har du lyst til at blive den næste store iværksætter eller brænder du for at designe og udvikle? Så er studieretningen "Udvikling og kreativitet" noget for dig!
Læs mere om studieretningen Udvikling og kreativitet og søg om optagelse
Mød Inge - hun går på Udvikling og kreativitet, da hun drømmer om at blive arkitekt.
Læs mere om studieretningen Udvikling og kreativitet og søg om optagelse.
En særligt tilrettelagt studieretning for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser og for dig, der er vild med naturvidenskab og matematik!
Har du en ASF-diagnose og interesserer du dig for naturvidenskabens verden? Er du en haj til tal og vild med eksperimenter? Hvis ja, så er ASF-klassen lige noget for dig!
Mød Nicklas - han er daglig leder på ASF-linjen.
Karriere og videreuddannelse
Med en studentereksamen fra HTX kan du læse videre på et hav af videregående uddannelser. Fx kan du læse videre på:
- DTU
- Universiteter
- Erhvervsakademier
- Professionshøjskoler
På de enkelte studieretninger kan du se eksempler på, hvilke job der vil være oplagte med netop din uddannelse.

Brug for en vejleder?
René Tybirk
Mail: rety@zbc.dk
Tel.: 4172 1057
Peter Georg Rasmussen
Mail: pgra@zbc.dk
Tel.: 6029 9492
Dyrker du eliteidræt? Tag din HTX her.
På HTX i Slagelse er vi stolte af at være Team Danmark Uddannelsespartner.
Det betyder, at vi har et eliteidrætstilbud til dig, der gerne vil tage en studentereksamen fra HTX og samtidig passe din elitesport.
Samarbejdet gælder på alle vores studieretninger på HTX i Slagelse.
Som Team Danmark Uddannelsespartner har vi typisk følgende tilbud:
- Særlige klasser for elitesportselever
- Skemaer med plads til morgentræning
- Mulighed for forlængede forløb
- Supplerende undervisning i forbindelse med sportsrelateret fravær
- Study buddies og mentorer
- Team Danmark koordinatorer
- Høj grad af forståelse for elitesport
- Forløb målrettet kombinationen af elitesport og uddannelse
- Styrketræningsfaciliteter
Vil du vide mere?
Kontakt rektor, Niels-Erik Hybholt
E-mail: nehy@zbc.dk
Tlf.: 2844 2518
Kontakt lektor og ledende studievejleder, Lisbeth Dyrby
E-mail: lisd@zbc.dk
Tlf.: 2888 5744

Kom og oplev HTX
Går du i 8. klasse kan du vælge at komme på introduktion hos os.
I 9. og 10. klasse kan du komme i brobygning.
Både introduktion og brobygning giver en oplevelse af, hvordan det er at gå på HTX i Slagelse.

Mød os på de sociale medier
HTX Slagelse ZBC på Instagram eller @htx_slagelse
Skolen ligger på Willemoesvej 4, 4200 Slagelse, tlf. 55 78 88 88
- Vinterferie 11. februar 2023 - 19. februar 2023
- Påskeferie 1. april 2023 - 10. april 2023
- St. Bededag 5. maj 2023
- Kristi Himmelfartsdag 18. maj 2023
- Fridag 19. maj 2023
- Pinseferie 27. maj 2023 - 29. maj 2023
- Grundlovsdag 5. juni 2023
- Sommerferie 24. juni 2023 – 08. august 2023
Ønsker du at starte på HTX?
Så kan du allerede nu tilmelde dig teknisk studentereksamen HTX i Slagelse.
Tilmeld dig allerede i dag - start til augustWillemoesvej 4
4200
Slagelse