Brug for hjælp?
Bager
En uddannelse til bager er et traditionsrigt håndværk med masser af plads til kreativitet. Du arbejder med traditionelle kager og nytænkning af brød og kager
Som bager er du nysgerrig på bagerfaget og kan lide at skabe nye trends inden for fx bagværk. Under uddannelsen til bager lærer du at skabe klassisk bagværk og kager på nye måder.
Du kommer til at arbejde med dine hænder og får en grundlæggende viden om fremstillingen af brød og kager.
Uddannelsen til bager kombinerer teori og praksis, og du får viden inden for bagværk, køb og salg, varer og egenkontrol. Du kan specialisere dig til håndværksbager og detailbager.
Tag også uddannelse til bager med EUX
-
Startdatoer:
Grundforløb 1: 16/1-23. Grundforløb+ & Grundforløb 2: 24/10-22. 16/1-23. 11/4-23. -
Ansøgningsfrister:
20/10-22 (GF2). 12/1-23. 30/3-23 (GF2). -
Varighed (inkl. grundforløb)
4 år og 6 måneder -
Studiested:
Grundforløb 1 og 2: Roskilde, Slagelse, Næstved, Ringsted, Vordingborg og Køge. Hovedforløb: Ringsted -
Økonomi
SU og løn -
Adgangskrav
9. eller 10. klasse med 02 i dansk og matematik. Er du over 25 kontakt en vejleder. -
Brug for studievejledning? Også hvis du er over 25 år:
Kontakt en studievejleder
Mød en elev: -Mulighederne er uendelige
Rasmus er ved at uddanne sig til bager på ZBC. Han er vild med alle de muligheder, der er for at lære nyt i faget, og så elsker han den bekræftelse, det giver, når kunderne roser hans håndværk.
Job og videreuddannelse - bager:
Job:
De fleste nyuddannede bagere får job på brødfabrikker og i supermarkeds bagerier. Men det kan også være i restauranter eller i bagerforretninger. Du kan specialisere dig som håndværksbager eller detailbager.
Videreuddannelse:
Når du er færdiguddannet som bager, kan du søge optagelse på erhvervsakademi uddannelserne: procesteknolog og serviceøkonom.
Du kan også søge ind på proffessionsbachelor uddannelsen i ernæring og sundhed

Sådan kommer du i gang
En erhvervsuddannelse består af Grundforløb 2 og et hovedforløb, som skifter mellem oplæring (praktik) og skole.
Du tager Grundforløb 2 på skolen. Det varer 20 uger. Et hovedforløb varer ca. 2-4 år alt efter uddannelse, og du afslutter med en svendeprøve.
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du tage Grundforløb 1 først.

Hvis du vil i gang med en uddannelse inden for mad og oplevelser og har forladt 9. klasse for mindre end 2 år siden eller 10. klasse for mindre end 1 år siden, så skal du tage Grundforløb 1.
Når du ansøger på optagelse.dk, anbefaler vi, at du vælger hovedområdet: Fødevarer, jordbrug og oplevelser og fagretningen "Mad og service".
Læreplads med løn
Oplæring (praktik) med løn
Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har studievejledere, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal ind indgå en skriftlig uddannelsesaftale.
Oplæring (praktik) i udlandet
Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm.

Kom og besøg vores skoler
Besøgsdage i alle byer
Vi har også besøgsdage på alle vores erhvervsskoler i alle 8 byer.
Tjek alle vores fag og tilmeld dig en besøgsdag
Introduktion og brobygning
ZBC har Introduktion for 8. klasse og Brobygning for 9. og 10. klasse på vores erhvervsskoler og erhvervsgymnasier i alle vores skolebyer.
Få inspiration til at vælge uddannelse og se videoerne med Mads Marius.

Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til bager:
- Brødproduktion
- Dessertproduktion
- Flødekager og lagkager
- Rullede deje
- Rørte kager
- Piskede masser
- Egenkontrol
- Varekendskab
- Salg og service
Når du uddanner dig til bager, kan du afslutte som bagværker med trin 1 eller specialisere dig som detailbager, håndværksbager eller konditor:
- Detailbager: Ud over bagerhåndværket lærer du også om driften af et bageri og om produktudvikling og optimering.
- Håndværksbager: Du lærer om råvarer, dejproduktion og brødfremstilling. Du får desuden undervisning i kageproduktion og rullede deje.
- Bagværker (trin 1):Du lærer at fremstille de almindelige og traditionelle brødtyper. Du lærer også at assistere ved arbejdet med rullede deje.
- Konditor: Du lærer at fremstille alle typer kager. Du lærer også om desserter, is og marcipan og at fremstille dekorationer og figurer i bagværk og konditori.
Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år. Læs mere om SU
På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.
Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.
Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.
Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.
Bor du langt fra din drømmeuddannelse?
Så kan du heldigvis bo på vores Elevhoteller. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har Elevhoteller i 3 af vores skolebyer.
Læs mere om vores Elevhoteller og ansøg her
Vi har også et kollegie - Løvegadekollegiet.

Optagelse på ZBC's uddannelser
Læs om krav og optagelsesprøver eller kontakt en af vores studievejledere.
OptagelseOgså for voksne
Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse, som er tilpasset dine faglige kompetencer.
Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne (EUV) eller kontakt en studievejleder, hvis du vil høre mere om mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse som voksen.

Uddannelser der ligner
Vil du gerne være bager? Så kunne det være, at der var andre uddannelser indenfor fødevarer, jordbrug og oplevelser, der også var dig.
Andre uddannelser for dig