Brug for hjælp?
Receptionist
Som uddannet receptionist bliver du en nøgleperson i virksomheden, du kommer til at arbejde i. På uddannelsen til receptionist lærer du blandt andet at tage imod gæsterne på et hotel eller konferencecenter .
Som receptionist er du den første person, som en gæst møder, og du er virksomhedens ansigt udadtil.
Som receptionist har du lyst til at arbejde med mennesker og har mod på at tale forskellige sprog.
Receptionister kan både arbejde deltid og fuldtid, men også arbejde aften eller nat.
På uddannelsen til receptionist arbejder du også med arbejdsplanlægning, organisering og samarbejde. Du lærer om kommunikation og arbejde digitalt.
Tag også uddannelse som receptionist med EUX
-
Startdatoer:
Grundforløb 1: 20/1-25. Grundforløb+ & Grundforløb 2: 28/10-24. 20/1-25. -
Ansøgningsfrister:
GF1: 18/1-25 (20/1-25). GF2: 27/10-24 (28/10-24). 18/1-25 (20/1-25). -
Varighed (inkl. grundforløb)
3 år - 3 år og 11 måneder -
Studiested:
Grundforløb 1 og 2: Roskilde -
Økonomi
SU og løn -
Adgangskrav
9. eller 10. klasse med 02 i dansk og matematik. -
Adgangskrav over 25 år
Se her, hvordan du kommer i gang -
Brug for studievejledning? Også hvis du er over 25 år:
Kontakt en studievejleder
Bliv receptionist hurtigere med en studentereksamen
Hvis du har en studentereksamen i baglommen med bestået engelsk på D-niveau, kan du gennemføre grundforløb 2 på receptionist uddannelsen på 12 uger.
Som receptionist vil du komme til at arbejde med arbejdsplanlægning, organisering og samarbejde. Samtidig lærer du om kommunikation og arbejder digitalt.
Receptionist uddannelsen på ZBC ligger i Roskilde og er til dig, der ønsker at arbejde i hotel – og restaurationsbranchen.
Forløbet udbydes som et almindeligt forløb med fysisk deltagelse på skolen i Roskilde.
Startdatoer for 2024:
- 7. oktober 2024 (Modul 2) - ansøgningsfrist august 2024
- 24. marts 2025 - ansøgningsfrist januar 2025
- 6. oktober 2025 - ansøgningsfrist august 2025
Receptionist - job og videreuddannelse
Job
Som receptionist kan du typisk finde job på hoteller eller konferencecentre. Men også på hospitaler, rejsebureauer, ejendomsservice og meget andet.
Videreuddannelse
Med uddannelsen til receptionist, kan du søge optagelse på erhvervsakademiuddannelsen: Serviceøkonom.
Læreplads med løn
Oplæring (praktik) med løn
Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har studievejledere, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal ind indgå en skriftlig uddannelsesaftale.
Oplæring (praktik) i udlandet
Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm.
Læs mere om oplæring i udlandet
Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til receptionist :
-
Konferencelære
-
Receptionsarbejde og teknik
-
Salg og service
-
Turistlære
-
Service og gæstebetjening
Du skal også have fag som engelsk, samfundsfag, sikkerhed og psykologi.
Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år. Læs mere om SU
På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.
Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.
Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.
Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.
Sådan kommer du i gang
En erhvervsuddannelse består af Grundforløb og et hovedforløb, som skifter mellem oplæring (praktik) og skole.
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du tage Grundforløb 1 først.
Du tager Grundforløb 2 på skolen. Det varer 20 uger. Et hovedforløb varer ca. 2-4 år alt efter uddannelse, og du afslutter med en svendeprøve.
Nå du starter på en erhvervsuddannelse på grundforløb 1, kan du ikke tilmelde dig en specifik uddannelse. Du skal i stedet tilmelde dig den fagretning, som uddannelsen hører under. Grundforløb 1 er en mulighed for at snuse til de forskellige uddannelser, der findes inden for det område, du har tilmeldt dig. Grundforløb 1 tager 20 uger, hvorefter du fortsætter på grundforløb 2.
Vores fagretninger er forskellige i alle byer.
Læs mere om, hvilke grundforløb 1 fagretninger du kan starte på i alle vores byer her.
Grundforløb+ (GF+) er et 10-ugers forløb, der forbereder dig til at starte på Grundforløb 2. Forløbet er planlagt, så det er tilpasset dig og dine forudsætninger.
Så, er det længe siden, du har været på skolebænken, og er du i tvivl om, hvad du skal? Eller har du bare brug for lidt forberedelse inden du starter på dit Grundforløb 2?
Start på GF+.
Optagelse på ZBC's uddannelser
Læs om krav og optagelsesprøver eller kontakt en af vores studievejledere.
OptagelseKom og besøg vores skoler
Besøgsdage i alle byer
Vi har også besøgsdage på alle vores erhvervsskoler i alle 8 byer.
Tjek alle vores fag og tilmeld dig en besøgsdag
Introduktion og brobygning
ZBC har Introduktion for 8. klasse og Brobygning for 9. og 10. klasse på vores erhvervsskoler og erhvervsgymnasier i alle vores skolebyer.
Få inspiration til at vælge uddannelse.
Bor du langt fra din drømmeuddannelse?
Så kan du heldigvis bo på vores Elevhoteller. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har Elevhoteller i 3 af vores skolebyer.
Læs mere om vores Elevhoteller og ansøg her
Vi har også et kollegie - Løvegadekollegiet.
Også for voksne
Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse, som er tilpasset dine faglige kompetencer.
Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne (EUV) eller kontakt en studievejleder, hvis du vil høre mere om mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse som voksen.
Vil du inspireres?
Var denne uddannelse ikke lige noget for dig? Men vil du stadig være kreativ, arbejde med fødevarer eller have en hverdag under åben himmel? Så er der måske andre uddannelser inden for Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser, der er noget for dig.
Med en erhvervsuddannelse kan du gøre din hobby til din levevej.