Brug for hjælp?
Handelsuddannelsen
Med en handelsuddannelse arbejder du med handel. Du lærer at forhandle, samt udvikle og vedligeholde relationer til andre virksomheder
Du fungerer som mellemhandleren mellem virksomheden og dens kunder og leverandører.
Du skal have lyst til at møde nye mennesker og have overblik.
Arbejdet som handelsassistent kræver gode kommunikations- og forhandlingsevner.
Handelsuddannelsen kombinerer teori og praksis. Du lærer om kundeadfærd og forskellige måder at sælge på. Du lærer også forhandlingsteknik og får kendskab til at planlægge salg og tilrettelægge markedsanalyser.
-
Startdatoer:
Grundforløb 1: 14/8-23. 19/1-24. Grundforløb+ & Grundforløb 2: 11/4-23. 14/8-23. 30/10-23. 19/1-24. -
Ansøgningsfrister:
GF1: Ansøgning stadig muligt (14/8-23). 17/1-24 (19/1-24). GF2: 30/3-23 (11/4-23). 10/8-23 (14/8-23). 26/10-23 (30/10-23). 17/1-24 (19/1-24). -
Varighed (inkl. grundforløb)
3-4 år -
Studiested:
Grundforløb: Haslev, Næstved, Ringsted, Slagelse og Vordingborg. Hovedforløb: Næstved -
Online uddannelse
Du kan også tage denne uddannelse online. Sæt X i online, når du søger. -
Læs mere om online uddannelse
GF2 online undervisning Business Handel Kontor -
Økonomi
SU og løn -
Adgangskrav
9. eller 10. klasse med 02 i dansk og matematik. -
Adgangskrav over 25 år
Se her, hvordan du kommer i gang -
Brug for vejledning? Også hvis du er over 25 år:
Kontakt en vejleder
Mød en elev: - Jeg elsker det kreative
Melanie er elev hos Seagull, hvor hun blandt andet laver markedsføring på sociale medier og hjælper kunder. På uddannelsen har hun udviklet sig meget både fagligt og personligt.
Job og videreuddannelse med en handelsuddannelse
Job:
Som handelsuddannet kan du få job i handelsvirksomheder på tværs af brancher, ligesom du kan etablere dig som selvstændig.
Videreuddannelse:
Med en handelsuddannelse har du flere muligheder for videreuddannelse. Du kan søge optagelse på erhvervsakademiuddannelserne logistikøkonom, serviceøkonom, handelsøkonom og designteknolog (bemærk, at der er her er specifikke adgangskrav) samt tage en professionsbacheloruddannelse i Finans eller som bygningskonstruktør.

Mød en elev: - Der er ikke to dage, der er ens
Anja har elevplads i COOK Medical, hvor hun blandt andet bestiller varer hjem til produktionen. Det er et spændende job, hvor hun har masser af bolde i luften.
Sådan kommer du i gang
En erhvervsuddannelse består af Grundforløb 2 og et hovedforløb, som skifter mellem oplæring (praktik) og skole.
Du tager Grundforløb 2 på skolen. Det varer 20 uger. Et hovedforløb varer ca. 2-4 år alt efter uddannelse, og du afslutter med en svendeprøve.
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du tage Grundforløb 1 først.

Læreplads med løn
Oplæring (praktik) med løn
Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har studievejledere, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal ind indgå en skriftlig uddannelsesaftale.
Mulighed for skoleoplæring (skolepraktik)
Kan du ikke finde en læreplads, eller mister du din læreplads, tilbyder skolen dig skoleoplæring på ZBC.
Læs mere om læreplads og skoleoplæring
Oplæring (praktik) i udlandet
Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm.
Læs mere om oplæring i udlandet

Kom og besøg vores skoler
Besøgsdage i alle byer
Vi har også besøgsdage på alle vores erhvervsskoler i alle 8 byer.
Tjek alle vores fag og tilmeld dig en besøgsdag
Introduktion og brobygning
ZBC har Introduktion for 8. klasse og Brobygning for 9. og 10. klasse på vores erhvervsskoler og erhvervsgymnasier i alle vores skolebyer.
Få inspiration til at vælge uddannelse og se videoerne med Mads Marius.

Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til handelsassistent:
- Salg
- Salgsplanlægning
- Indkøb
- Logistik
- Vare- og produktkendskab
Når du uddanner dig inden for handel, kan du uddanne dig inden for følgende specialer:
Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år. Læs mere om SU
På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.
Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.
Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18. år.
Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.
Udgifter til udstyr og andet
Du skal selv medbringe en bærbar computer til undervisningen. Har du ikke det, kan du leje en på skolen. Herudover vil der være mindre udgifter til kopier og evt. enkelte bøger.
Vi arrangerer også studieture, som er frivillige. Skolen bidrager til udgifterne omkring dette, men der vil også være en egenbetaling.
Hvis du vil i gang med en uddannelse inden for Business og har forladt 9. klasse for mindre end 2 år siden eller 10. klasse for mindre end 1 år siden, så skal du tage Grundforløb 1.
Når du ansøger på optagelse.dk, anbefaler vi, at du vælger hovedområdet: "Business" og fagretningen "Kontor, handel og forretningsservice".
EUS - Grundforløb for studenter
Er du student? Og vil du gerne starte på én af vores erhvervsuddannelser inden for Business (kontor, handel og forretningsservice)?
Så skal du først gennemføre et 5 ugers forløb og bestå en prøve.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål:
Gitte Hyltoft, Uddannelsessekretær, E-mail: gihy@zbc.dk, mobil: 7217 3825
Bor du langt fra din drømmeuddannelse?
Så kan du heldigvis bo på vores Elevhoteller. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har Elevhoteller i 3 af vores skolebyer.
Læs mere om vores Elevhoteller og ansøg her
Vi har også et kollegie - Løvegadekollegiet.

Optagelse på ZBC's uddannelser
Læs om krav og optagelsesprøver eller kontakt en af vores studievejledere.
OptagelseOgså for voksne
Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse, som er tilpasset dine faglige kompetencer.
Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne (EUV) eller kontakt en studievejleder, hvis du vil høre mere om mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse som voksen.

Uddannelser der ligner
Vil du gerne være handelsassistent? Så kunne det være, at der var andre uddannelser indenfor hovedområdet kontor, handel og forretningsservice, der også var dig.
Andre uddannelser for dig