Kontakt

Har du brug for hjælp? Så kontakt

Dorte Johansen

+45 2273 5003

Automatiktekniker i elektrobranchen

Som automatiktekniker i elektrobranchen specialiserer du dig særligt i automatik i industrien

Du kommer til at arbejde med reparation og installation af maskiner og udstyr.
Du skal have fokus på kvalitet og detaljer og være god til it, matematik og engelsk. 

Arbejdet som automatiktekniker i elektrobranchen kræver stor interesse for teknik og elektronik. Du skal være serviceminded og god til både at arbejde selvstændigt og sammen med andre.
Uddannelsen er del af Automatik- og Procesuddannelsen og kombinerer praksis og teori, og du kommer til at stifte bekendtskab med lidt af hvert inden for smede-, elektriker- og industriteknikerfaget, herunder arbejdet med cnc-maskiner.

Du kan også uddanne dig som automatiktekniker i elektrobranchen med EUX

 

  • Startdatoer:
    Grundforløb 1: 10/8-20 & 18/1-21. Grundforløb+ & Grundforløb 2: 10/8-20. 26/10-20. 18/1-21. 13/4-21
  • Ansøgningsfrister:
    6/8-20. 22/10-20. 14/1-21. 9/4-21.
  • Varighed (inkl. grundforløb)
    4 år og 6 måneder
  • Studiested:
    Grundforløb: Ringsted og Slagelse. Hovedforløb: Ringsted
  • Økonomi
    SU og løn
  • Adgangskrav
    9. eller 10. klasse med 02 i dansk og matematik. Er du over 25 kontakt en vejleder.
  • Brug for vejledning? Også hvis du er over 25 år:
    Kontakt en vejleder
  • Kom og oplev vores uddannelser
    Introduktion og brobygning

Job og videreuddannelse

Job:
Der er gode jobmuligheder som automatiktekniker i elektrobranchen. Du vil typisk arbejde i en moderne virksomhed, som bruger den nyeste teknologi. Det er eksempelvis fabrikker, hospitaler og servicevirksomheder, der laver produktionsanlæg til fremstillingsindustrien.
 

Videreuddannelse:
Du kan blandt andet videreuddanne dig til maskinmester, el-installatør, automationsteknolog, energiteknolog, driftsteknolog offshore, IT-teknolog eller til professionsbachelor i eksport og teknologi.
Supplerer du med adgangskursus til ingeniøruddannelserne, kan du også videreuddanne dig til maskiningeniør. 

ZBC automatiktekniker - elev arbejder med teknik

Sådan kommer du i gang

En erhvervsuddannelse består af Grundforløb 2 og et hovedforløb, som skifter mellem praktik og skole.

Du tager Grundforløb 2 på skolen. Det varer 20 uger. Et hovedforløb varer ca. 2-4 år alt efter uddannelse, og du afslutter med en svendeprøve.

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du tage Grundforløb 1 først. 

Læs mere om grundforløb 1 og se de hovedområder, du kan vælge

Hvis du vil i gang med en uddannelse inden for området Industriel produktion, Industri, IT og transport og har forladt 9. klasse for mindre end 2 år siden eller 10. klasse for mindre end 1 år siden, så skal du tage Grundforløb 1.

Når du ansøger på optagelse.dk, anbefaler vi, at du vælger hovedområdet: Teknologi, byggeri og transport og fagretningen "Industri, IT og transport" (Slagelse), Industri (Ringsted) eller Industriel produktion (Roskilde).

Praktikplads med løn

Praktikplads med løn

Inden du kan starte på hovedforløbet af din uddannelse, skal du finde en praktikplads i en godkendt praktikvirksomhed. ZBC har praktikpladsvejledere, der kan hjælpe dig. 

Mulighed for skolepraktik

Du skal selvfølgelig selv søge praktikplads. Men hvis du ikke kan finde en praktikplads, eller hvis du mister din praktikplads, tilbyder skolen i stedet en praktikplads på en række af vores uddannelser.

Praktik i udlandet 

Hvis du har drømme om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan det blive til virkelighed på ZBC. Vi har en lang række kontakter og et internationalt kontor, som kan hjælpe dig med et praktikophold i udlandet. 

Læs mere om praktik i udlandet her.

ZBC automatiktekniker - elev arbejder med automatik

Kom og besøg vores skoler

Introduktion og brobygning
ZBC har Introduktion for 8. klasse og Brobygning for 9. og 10. klasse på vores erhvervsskoler og HTX- og HHX-gymnasier i Holbæk, Roskilde, Ringsted, Køge, Slagelse, Næstved og Vordingborg.

Få inspiration til at vælge uddannelse og se videoerne med Mads Marius.

Introduktion for 8. klasse

Brobygning for 9. klasse

Besøgsdage i alle byer
Vi har også besøgsdage på alle vores erhvervsskoler i Holbæk, Køge, Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Vordingborg.

Tjek alle vores fag og tilmeld dig en besøgsdag

Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til automatiktekniker i elektrobranchen:

  • Elektronik 
  • Robotteknologi
  • Stærkstrøm
  • Styringsteknik
  • Fejlfinding 
  • Pneumatik 
  • PLC
  • Programmering
  • Automation
  • Motorstyring
  • Fysik 

Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år. Læs mere om SU

På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne.

Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.

Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.

Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

Bor du langt fra din drømmeuddannelse?

Så kan du heldigvis bo på vores Elevhoteller. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har Elevhoteller i Ringsted, Roskilde og Slagelse.

Læs mere om vores Elevhoteller her

ZBC elevhoteller - elever spiser i Foodhall

Optagelse på ZBC's uddannelser

Læs om krav og optagelsesprøver eller kontakt en af vores vejledere.

Optagelse

Også for voksne

Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse, som er tilpasset dine faglige kompetencer.

Kontakt en vejleder, hvis du vil høre mere om mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse som voksen.

Læs mere om realkompetencevurdering (RKV) 

ZBC erhvervsuddannelser for voksne - elev og vejleder ved computer

Uddannelser der ligner

Vil du gerne være automatiktekniker i elektrobranchen? Så kunne det være, at der var andre uddannelser indenfor hovedområdet teknologi, byggeri og transport, der også var dig.

Andre uddannelser for dig