Brug for hjælp?
Industriteknikeruddannelsen
På uddannelsen til industritekniker arbejder du med maskiner i jern- og metalindustrien. En industritekniker fremstiller og vedligeholder computerstyrede maskiner. Du kan tage uddannelsen i Ringsted og Slagelse.
Uddannelsen til industritekniker er for dig, der gerne vil lære, hvordan du opstiller og programmerer computerstyrede maskiner. På industriteknikeruddannelsen arbejder du med fremstilling og vedligeholdelse af maskiner, maskindele og produktionsanlæg. Centralt for uddannelsen er også arbejdet med maskiner, der fx kan dreje, bore og fræse i fx metal, og du lærer, hvordan de kan lave fx tandhjul og lejer.
Arbejdet som industritekniker er en overbygning til industriassistent. Uddannelsen kombinerer praksis og teori, og du kommer til at håndtere cnc-maskiner.
Industritekniker med EUX
-
Startdatoer:
Grundforløb 1: 20/1-25. Grundforløb+ & Grundforløb 2: 28/10-24. 20/1-25. -
Ansøgningsfrister:
GF1: 18/1-25 (20/1-25). GF2: 27/10-24 (28/10-24). 18/1-25 (20/1-25). -
Varighed (inkl. grundforløb)
2 år og 6 måneder til 6 år -
Studiested:
Grundforløb: Ringsted og Slagelse. Hovedforløb: Slagelse -
Økonomi
SU og løn -
Adgangskrav
9. eller 10. klasse med 02 i dansk og matematik. -
Adgangskrav over 25 år
Se her, hvordan du kommer i gang -
Brug for studievejledning? Også hvis du er over 25 år:
Kontakt en studievejleder -
Kom og oplev vores uddannelser
Industriteknikerelev hos ZBC
Mark tager uddannelsen til industritekniker, fordi den ville kvalificere ham til at søge ind på drømmestudiet til ingeniør.
Han har nu læreplads på LLP i Vemmelev, hvor han laver dele til fødevareindustrien. Allerede fra første praktikperiode fik han masser af ansvar, og han er nu blevet så glad for faget, at han har sat drømmen om at blive ingeniør på pause.
Hør mere om Marks oplevelse af industriteknikeruddannelsen i videoen her.
Industritekniker - job og videreuddannelse
Job
Der er gode jobmuligheder med en uddannelse som industritekniker - særligt på metalfabrikker, skibsværfter, maskinfabrikker eller i plastindustrien.
Videreuddannelse
Efter industriteknikeruddannelsen kan du videreuddanne dig til maskinmester, produktionsteknolog, energiteknolog og driftsteknolog samt tage en professionsbacheloruddannelse i eksport og teknologi. Supplerer du med adgangskursus til ingeniøruddannelserne, kan du også videreuddanne dig til maskiningeniør.
Industriteknikeruddannelsen - læreplads med løn
Oplæring (praktik) med løn
Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har studievejledere, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal ind indgå en skriftlig uddannelsesaftale.
Mulighed for skoleoplæring (skolepraktik)
Kan du ikke finde en læreplads, eller mister du din læreplads, tilbyder skolen dig skoleoplæring på ZBC.
Læs mere om læreplads og skoleoplæring
Oplæring (praktik) i udlandet
Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm.
Start på en grøn uddannelse og få 2030-legatet
Andel og Region Sjælland har indgået et samarbejde, der giver dig mulighed for at få et legat på 2.030 kr. om måneden - i op til 12 måneder.
Du er berettiget til legatet, hvis du kan sætte flueben ved følgende kriterier:
- Du bor i Region Sjælland
- Du er udeboende
- Du er mellem 16-25 år
- Du starter på en af de udvalgte uddannelser i Region Sjælland d. 1. januar 2023 eller senere
Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til industritekniker - maskin:
- Maskinbearbejdning
- Fræsning og drejning
- Produktudvikling
- Programmering af computerstyrede maskiner (cnc)
Som industritekniker kan du specialisere dig inden for følgende områder:
Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år. Læs mere om SU
På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.
Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.
Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.
Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.
Sådan kommer du i gang
En erhvervsuddannelse består af Grundforløb og et hovedforløb, som skifter mellem oplæring (praktik) og skole.
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du tage Grundforløb 1 først.
Du tager Grundforløb 2 på skolen. Det varer 20 uger. Et hovedforløb varer ca. 2-4 år alt efter uddannelse, og du afslutter med en svendeprøve.
Nå du starter på en erhvervsuddannelse på grundforløb 1, kan du ikke tilmelde dig en specifik uddannelse. Du skal i stedet tilmelde dig den fagretning, som uddannelsen hører under. Grundforløb 1 er en mulighed for at snuse til de forskellige uddannelser, der findes inden for det område, du har tilmeldt dig. Grundforløb 1 tager 20 uger, hvorefter du fortsætter på grundforløb 2.
Vores fagretninger er forskellige i alle byer.
Læs mere om, hvilke grundforløb 1 fagretninger du kan starte på i alle vores byer her.
Grundforløb+ (GF+) er et 10-ugers forløb, der forbereder dig til at starte på Grundforløb 2. Forløbet er planlagt, så det er tilpasset dig og dine forudsætninger.
Så, er det længe siden, du har været på skolebænken, og er du i tvivl om, hvad du skal? Eller har du bare brug for lidt forberedelse inden du starter på dit Grundforløb 2?
Start på GF+.
Optagelse på ZBC's uddannelser
Læs om krav og optagelsesprøver eller kontakt en af vores studievejledere.
OptagelseKom og besøg vores skoler
Besøgsdage i alle byer
Vi har også besøgsdage på alle vores erhvervsskoler i alle 8 byer.
Tjek alle vores fag og tilmeld dig en besøgsdag
Introduktion og brobygning
ZBC har Introduktion for 8. klasse og Brobygning for 9. og 10. klasse på vores erhvervsskoler og erhvervsgymnasier i alle vores skolebyer.
Få inspiration til at vælge uddannelse.
Bor du langt fra din drømmeuddannelse?
Så kan du heldigvis bo på vores Elevhoteller. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har Elevhoteller i 3 af vores skolebyer.
Læs mere om vores Elevhoteller og ansøg her
Vi har også et kollegie - Løvegadekollegiet.
Også for voksne
Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse, som er tilpasset dine faglige kompetencer.
Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne (EUV) eller kontakt en studievejleder, hvis du vil høre mere om mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse som voksen.
Vil du inspireres?
Var denne uddannelse ikke lige noget for dig? Men synes du, det er sjovt at skrue på maskiner, arbejde med teknik eller bygge noget op fra bunden? Så er der måske andre uddannelser inden for Teknologi, Byggeri og Transport, der er noget for dig.
Med en erhvervsuddannelse kan du gøre din hobby til din levevej.