Kontakt

Har du brug for hjælp? Så kontakt

Søren Bæk

+45 2844 2077

Smed

Som smed arbejder du med smedearbejde i forbindelse med byggeri og reparation af redskaber og maskiner. 

Du kommer til at tilrettelægge og udføre mindre konstruktioner i både metal og plastik, ligesom du installerer pumpeanlæg, koldt- og varmtvandsinstallationer, centralvarme, halmfyr, udmugningsanlæg og andet staldinventar. 
Du arbejder både på værksted og ude hos kunden. 

Arbejdet som smed er praktisk anlagt og du skal have lyst til at arbejde med værktøj og maskiner. 
Uddannelsen kombinerer praksis og teori og du kommer til at lære at arbejde med forskellige typer metal og plastik med brug af de nyeste teknikker.
  • Startdatoer:
    Grundforløb 1: 10/8-20 & 18/1-21. Grundforløb+ & Grundforløb 2: 10/8-20. 26/10-20. 18/1-21. 13/4-21
  • Ansøgningsfrister:
    6/8-20. 22/10-20. 14/1-21. 9/4-21.
  • Varighed (inkl. grundforløb)
    Fra 2 år og 6 måneder til 5 år
  • Studiested:
    Grundforløb 2 og hovedforløb: Slagelse
  • Økonomi
    SU og løn
  • Adgangskrav
    9. eller 10. klasse med 02 i dansk og matematik. Er du over 25 kontakt en vejleder.
  • Kom og oplev vores uddannelser
    Introduktion og brobygning
  • Brug for vejledning? Også hvis du er over 25 år:
    Kontakt en vejleder

Mød Julie, der skal være smed

Julie har aldrig været så glad, når hun står op om morgenen, som efter hun startede på uddannelsen til smed.

Job og videreuddannelse

Job:
Der er gode jobmuligheder som smed. Eksempelvis på smedeværksteder, større virksomheder, fjernvarme- og kraftværker eller på boreplatforme. 
 
Videreuddannelse:
Du har mulighed for at videreuddanne dig til klejnsmed, rustfast smed, energiteknik, maritim smed eller svejser. 

ZBC smed - elev på værkstedet

Smed er mange forskellige uddannelser og jobs (specialer)

Som smed kan du specialisere dig i flere retninger. 

Læs mere om de forskellige specialer:

ZBC smed - elev arbejder ved ambolt

Sådan kommer du i gang

En erhvervsuddannelse består af Grundforløb 2 og et hovedforløb, som skifter mellem praktik og skole.

Du tager Grundforløb 2 på skolen. Det varer 20 uger. Et hovedforløb varer ca. 2-4 år alt efter uddannelse, og du afslutter med en svendeprøve.

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du tage Grundforløb 1 først. 

Læs mere om grundforløb 1 og se de hovedområder, du kan vælge

Hvis du vil i gang med en uddannelse inden for området Industri, IT og transport  og har forladt 9. klasse for mindre end 2 år siden eller 10. klasse for mindre end 1 år siden, så skal du tage Grundforløb 1.

Når du ansøger på optagelse.dk, anbefaler vi, at du vælger hovedområdet: Teknologi, byggeri og transport og fagretningen "Industri, IT og transport" (Slagelse).

Praktikplads med løn

Praktikplads med løn
Inden du kan starte på hovedforløbet af din uddannelse, skal du finde en praktikplads i en godkendt praktikvirksomhed. ZBC har praktikpladsvejledere, der kan hjælpe dig.

Mulighed for skolepraktik   
Du skal selvfølgelig selv søge praktikplads. Men hvis du ikke kan finde en praktikplads, eller hvis du mister din praktikplads, tilbyder skolen i stedet en praktikplads på en række af vores uddannelser.

Praktik i udlandet
Hvis du har drømme om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan det blive til virkelighed på ZBC. Vi har en lang række kontakter og et internationalt kontor, som kan hjælpe dig med et praktikophold i udlandet.  

ZBC smed - elev arbejder med værktøj

Kom og besøg vores skoler

Introduktion og brobygning
ZBC har Introduktion for 8. klasse og Brobygning for 9. og 10. klasse på vores erhvervsskoler og HTX- og HHX-gymnasier i Holbæk, Roskilde, Ringsted, Køge, Slagelse, Næstved og Vordingborg.

Få inspiration til at vælge uddannelse og se videoerne med Mads Marius.

Introduktion for 8. klasse

Brobygning for 9. klasse

Besøgsdage i alle byer
Vi har også besøgsdage på alle vores erhvervsskoler i Holbæk, Køge, Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Vordingborg.

Tjek alle vores fag og tilmeld dig en besøgsdag

Optagelse på ZBC's uddannelser

Læs om krav og optagelsesprøver eller kontakt en af vores vejledere.

Optagelse

Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til smed:

  • Maskinel og manuel bearbejdning
  • Måleteknik og materialeforståelse 

Når du uddanner dig til smed, kan du specialisere dig til følgende:

Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år. Læs mere om SU

På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne.

Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.

Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.

Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

Bor du langt fra din drømmeuddannelse?

Så kan du heldigvis bo på vores Elevhoteller. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har Elevhoteller i Ringsted, Roskilde og Slagelse.

Læs mere om vores Elevhoteller her

ZBC elevhoteller - elever spiser i Foodhall

Også for voksne

Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse, som er tilpasset dine faglige kompetencer.

Kontakt en vejleder, hvis du vil høre mere om mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse som voksen.

Læs mere om realkompetencevurdering (RKV) 

Uddannelser der ligner

Vil du gerne være smed? Så kunne det være, at der var andre uddannelser indenfor hovedområdet teknologi, byggeri og transport, der også var dig.

Andre uddannelser for dig