Brug for hjælp?
Urmager
Danmarks Urmagerskole ligger på ZBC Ringsted. Her kan du lære et af verdens ældste håndværk. Som urmager reparerer og vedligeholder du mekaniske og elektroniske ure.
Som urmager på Danmarks Urmagerskole kommer du til at arbejde i et af verdens ældste håndværksfag med finmekanik.
Der er tale om præcisionsarbejde, hvor du veksler mellem at arbejde på værksted og servicere kunder.
Du skal som urmager have sans for detaljer, evne at arbejde koncentreret og selvstændigt.
Uddannelsen til urmager kombinerer praksis og teori, og du får indsigt og viden om salg, reparation og vedligeholdelse af både gamle og nye ure.
-
Startdatoer:
Grundforløb 1: 19/1-24. Grundforløb 2: 19/1-24. -
Ansøgningsfrister:
GF1: 17/1-24 (19/1-24). GF2: 17/1-24 (19/1-24). -
Varighed (inkl. grundforløb)
4 år og 6 måneder -
Studiested:
Ringsted -
Økonomi
SU og løn -
Adgangskrav
9. eller 10. klasse med 02 i dansk og matematik. -
Adgangskrav over 25 år
Se her, hvordan du kommer i gang -
Kom og oplev vores uddannelser
Introduktion og brobygning -
Brug for vejledning? Også hvis du er over 25 år:
Kontakt en vejleder
Urmager - job og videreuddannelse
Job:
Som urmager er der jobmuligheder i urmagerforretninger eller på serviceværksteder, der udfører reparation på ure for andre forretninger. Der er også jobmuligheder i medicinbranchen og andre højteknologiske brancher.
Videreuddannelse og kurser:
Erhvervsuddannelser herunder Urmageruddannelsen giver adgang til bl.a. erhvervsakademiuddannelserne.
Med urmageruddannelsen kan du tage et kursus på fem dage i micro lasersvejsning. Under kurset vil du blive introduceret for, hvordan dine reparationer af ure kan minimeres både økonomisk og tidsmæssigt. Micro lasersvejsning er en højteknologisk og effektiv svejsemetode, hvor varmepåvirkningen er minimal under svejsningen. Denne metode medfører, at processen er skånsom over for komponenternes udseende og styrke. For eksempel kan ur-kasser, der har fået dybe hakker eller mærker under brug, genskabes til det oprindelige udseende.

Urmager - læreplads med løn
Oplæring (praktik) med løn
Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har studievejledere, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal ind indgå en skriftlig uddannelsesaftale.
Mulighed for skoleoplæring (skolepraktik)
Kan du ikke finde en læreplads, eller mister du din læreplads, tilbyder skolen dig skoleoplæring på ZBC.
Læs mere om læreplads og skoleoplæring
Oplæring (praktik) i udlandet
Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm.

Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til urmager:
- Elektroniske småure
- Mekaniske storure
- Specialure
- Urelektronik
Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år. Læs mere om SU
På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.
Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.
Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.
Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.
Optagelse på ZBC's uddannelser
Læs om krav og optagelsesprøver eller kontakt en af vores studievejledere.
OptagelseKom og besøg vores skoler
Besøgsdage i alle byer
Vi har også besøgsdage på alle vores erhvervsskoler i alle 8 byer.
Tjek alle vores fag og tilmeld dig en besøgsdag
Introduktion og brobygning
ZBC har Introduktion for 8. klasse og Brobygning for 9. og 10. klasse på vores erhvervsskoler og erhvervsgymnasier i alle vores skolebyer.
Få inspiration til at vælge uddannelse og se videoerne med Mads Marius.

Bor du langt fra din drømmeuddannelse?
Så kan du heldigvis bo på vores Elevhoteller. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har Elevhoteller i 3 af vores skolebyer.
Læs mere om vores Elevhoteller og ansøg her
Vi har også et kollegie - Løvegadekollegiet.

Også for voksne
Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse, som er tilpasset dine faglige kompetencer.
Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne (EUV) eller kontakt en studievejleder, hvis du vil høre mere om mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse som voksen.

Sådan kommer du i gang
En erhvervsuddannelse består af Grundforløb og et hovedforløb, som skifter mellem oplæring (praktik) og skole.
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du tage Grundforløb 1 først.
Du tager Grundforløb 2 på skolen. Det varer 20 uger. Et hovedforløb varer ca. 2-4 år alt efter uddannelse, og du afslutter med en svendeprøve.

Uddannelser der ligner
Vil du gerne være urmager? Så kunne det være, at der var andre uddannelser indenfor hovedområdet teknologi, byggeri og transport, der også var dig.
Andre uddannelser for dig