Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Turismeassistent

Vil du arbejde med mennesker og oplevelser – og have en hverdag, hvor ingen dage er ens?
Turismeassistentuddannelsen hos ZBC er for dig, der vil være en del af turisme- og oplevelsesbranchen og lære faget i praksis.

Turismeassistent sælger sodavand til gæst
Information om uddannelsen
Download PDF

Skoler

Hovedforløb: Roskilde

Opstart

19. oktober 2026

Frister

5. oktober 2026

Økonomi

Længde

2 år

Adgangskrav

Gennemført grundforløb 2 eller RKV

Bliv turismeassistent på ZBC

På uddannelsen til turismeassistent er du ikke kun i et klasselokale, du er også ude i en virksomhed, hvor du lærer gennem konkrete opgaver og oplevelser.
Du bliver en del af en branche, hvor du arbejder med mennesker hver dag, skaber oplevelser for gæster, samarbejder med kolleger og virksomheder samt får ansvar og udvikler dig i praksis.

Bliv turismeassistent på ZBC
Detalje og præcision i præsentation på tjeneruddannelsen

Turismeassistent - er det en uddannelse for dig?

Som turismeassistent arbejder du med opgaver fra virkeligheden, og du lærer blandt andet at skabe gode gæsteoplevelser, arbejde med værtskab samt at planlægge og gennemføre aktiviteter og events. Til hverdag arbejder du også med salg og kundeservice, hvor du kommunikerer med både danske og internationale gæster. Som uddannet turismeassistent tænker du kreativt, udvikler ideer og bruger dem på sociale medier og i digital markedsføring.

Turismeassistent arbejder på computer

Hvordan er turismeassistentuddannelsen bygget op?

Turismeassistent er en individuel erhvervsuddannelse (IEUD). Det betyder, at du med denne uddannelse får et uddannelsesforløb, der bliver sammensat særligt til dig i samarbejde mellem dig, din skole og din oplæringsvirksomhed.

Uddannelsen varer 2 år og veksler mellem skole og praktik:

  • Du er i skole i perioder, primært i vinterhalvåret
  • Du arbejder i en virksomhed, især i højsæsonen
  • Du lærer faget i praksis samtidig med, at du får undervisning
Turismeassistent på ZBC start uddannelse

Som turismeassistent kan du arbejde med:

  • oplevelser og aktiviteter
  • events og arrangementer
  • hoteller og overnatning
  • natur- og kulturformidling
  • gæsteservice og værtskab

Det alle spørger om

Hvilke fag har jeg på hovedforløbet?

Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til turismeassistent: 

  • Turisme og destinationsforståelse
  • Værtskab og professionel gæstedialog
  • Oplevelsesøkonomi og oplevelsesdesign
  • Event- og projektkoordinering
  • Personligt salg og kundeservice
  • Digital gæsterejse og markedsføring
  • Kulturforståelse
  • Præsentation og professionel formidling i turisme
  • AI
  • Innovation og iværksætteri
  • Tysk
  • Engelsk
Optagelseskrav

Uddannelsen er for dig, der vil arbejde i turisme- og oplevelsesbranchen. For at starte skal du have gennemført Grundforløb 2 eller have en realkompetencevurdering (RKV).

Selvom uddannelsen tilpasses den enkelte, har alle elever en fælles faglig kerne. Derudover planlægges resten af forløbet i samarbejde mellem dig, virksomheden og skolen, så det passer til dine og virksomhedens behov.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Hvis du allerede er i job hos en turismevirksomhed og gerne vil uddanne dig til turismeassistent, har du mulighed for at lave en aftale med dem. 
Hvis du vil vil vide mere om hvordan du finder en elevplads, RKV, optagelse eller er nysgerrig på uddannelsen, er vi klar til at hjælpe: 

Sacha Keller
Telefon: 6198 4337
E-mail: sk@zbc.dk

Claus Jørgensen    
Telefon: 4172 1294 
E-mail: cj@zbc.dk 

Susanne Skotte    
Telefon: 2222 6947    
E-mail: susk@zbc.dk

Hvor kan jeg få vejledning?

Har du brug for vejledning? Klik her og kom i kontakt med en vejleder.

Hvad hvis jeg bor langt væk fra skolen?

Så kan du heldigvis bo på vores elevhoteller eller vores kollegie. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har elevhoteller i tre af vores skolebyer. Læs mere her.

IEUD - hvad er det?

Individuel erhvervsuddannelse 
En IEUD er et uddannelsesforløb, der bliver sammensat særligt til dig i samarbejde mellem dig, din skole og din oplæringsvirksomhed. Forløbet kan bestå af fag og elementer fra én eller flere erhvervsuddannelser, så det passer til både dine mål og virksomhedens behov.

Du får en individuel uddannelsesplan, som bliver lavet sammen med dig, din virksomhed og skolen. Den viser, hvordan dit forløb er sammensat med skoleperioder, praktik og fag.

Uddannelsen er en vekseluddannelse, hvor du skifter mellem skole og oplæring i en virksomhed. Eleverne har ca. 24 ugers undervisning fordelt over skoleperioder i vinterhalvåret.

Skoleperioderne strækker sig samlet over ca. 27 uger inkl. planlagt ferie.
24 uger = undervisning
3 uger = ferie
27 uger = samlet skoleperiode

Uddannelsesplan
Bliv praktikvirksomhed for en turismeassistentelev

Turismeassistentuddannelsen hos ZBC er udviklet i tæt samarbejde med turisme- og oplevelsesbranchen. Uddannelsen er målrettet virksomheder, der ønsker at investere i medarbejdere og samtidig styrke gæsteoplevelsen i hverdagen.

En turismeassistentelev bliver en del af jeres virksomhed og bidrager aktivt i driften samtidig med, at eleven udvikler relevante kompetencer gennem målrettet undervisning. 

ZBC’s lærepladskonsulenter kan hjælpe jeres virksomhed, når I skal have en elev i oplæring. Vi finder den helt rigtige elev til lige netop jeres virksomhed.

Vi besøger gerne din virksomhed og hjælper med papirarbejdet i forbindelse med det at få en elev på læreplads. Ligesom vi også gerne hjælper med at finde den helt rigtige elev til din virksomhed.

Kontaktpersoner fra ZBC:
Sacha Keller
Telefon: 6198 4337
E-mail: sk@zbc.dk

Claus Jørgensen    
Telefon: 4172 1294 
E-mail: cj@zbc.dk 

Susanne Skotte    
Telefon: 2222 6947    
E-mail: susk@zbc.dk

Læs mere her: for virksomheder.