Grundforløb 2 online på uddannelsen til kok eller tjener online

Vil du tage noget af din uddannelse online? Start på kokke- eller tjeneruddannelsen med fjernundervisning.

Online undervisning på uddannelsen til kok

Uddannelsen til kok med Grundforløb 2 online er for dig, hvis du fx:

  • Arbejder i dagstimerne og derfor ikke kan følge almindelig skolegang
  • Bor langt fra skolen
  • Har en hverdag, som kræver mere fleksibilitet

Du kan ansøge om optagelse på www.optagelse.dk

Læs mere om uddannelserne til kok og tjener her:

Uddannelsen til kok - læs mere og tilmeld dig nu

Uddannelsen til tjener - læs mere og tilmeld dig nu

ZBC tjener og kok onlineundervisning - tjenerelev dækker bord

Hvad kræver Grundforløb 2 online?

Du skal have en computer eller tablet med internetforbindelse, som du er vant til at bruge. Du skal også have webcam og headset med mikrofon tilsluttet, når du deltager i onlinemøder, onlinefremlæggelser m.m., så du og din underviser har mulighed for at se og høre hinanden.

Du bliver derigennem en del af et digitalt læringsrum på ZBC, hvor du får adgang til et overskueligt og virtuelt klasselokale igennem vores Moodle-platform. Du får adgang til al undervisningsmateriale, herunder onlinebøger, undervisningsvideoer, opgaver og meget mere.

Undervejs vil der være opgaver, som du skal fremlægge online for din kontaktlærer. I denne forbindelse vil du få brugbar feedback, som du kan bruge til de efterfølgende opgaver og til onlineeksamen.

Får du brug for hjælp til skolearbejdet, står vores onlineundervisere klar til at hjælpe dig via mail, telefon, onlinemøde eller spørgeforum i det virtuelle klasselokale.

Derudover skal du være opmærksom på, at du i løbet af onlineuddannelsen skal bruge Word, Excel og Powerpoint fra Microsoft Office-pakken. Dels vil du blive undervist i Office-pakken, og dels skal disse programmer anvendes ved aflevering og onlinefremlæggelse af opgaver. Du behøver ikke være superbruger, men det vil være en fordel for dig, at have kendskab til programmerne. Vi benytter desuden TEAMS til vores online undervisning, og i enkelte tilfælde benyttes programmet Zoom, men du vil naturligvis blive introduceret til begge.

Online-uddannelse Kok og tjener - elev ved pc

Fysisk fremmøde

Du arbejder hovedsageligt online med uddannelsens teoretiske del, men du vil også skulle møde fysisk op på skolen, så de praktiske kompetencemål kan opnås. Disse dage koordineres med din kontaktlærer, og tilrettelægges både efter dine og skolens behov.

Online-uddannelse kok og tjener - elever og lærer i køkken

Studieaktivitet

Som onlinestuderende på ZBC stiller vi krav til din studieaktivitet. At være studieaktiv betyder, at du skal være aktivt deltagende i onlinemøder, aktiv i dit online klasselokale, følge forløbsplanen og herunder læse pensum og aflevere alle opgaver i løbet af uddannelsen.

Derfor stiller det at være onlinestuderende krav til din selvdisciplin, i det du selv bestemmer, hvornår du vil læse og lave opgaver - du skal blot overholde de angivne afleveringsfrister der er i forløbsplanen.

Selvom onlineforløbet forsøger at tilgodese din planlægning, forekommer der stadig tidspunkter for fælles opsamlinger, hvor tidspunktet er fast. Du har derfor en mere fleksibel skoledag end ellers, men der vil stadig være deadlines og nogle faste mødetidspunkter.

ZBC onlineuddannelse - elev arbejder i køkken

Vil du vide mere?

Har du flere spørgsmål til uddannelsen, dens opbygning eller bare generelt til din eventuelle studiestart, kan du kontakte Uddannelsesleder Mona Pedersen Lundgren på tlf.: 4133 3475/mail: mspe@zbc.dk eller Studiesekretær Gitte Christensen på tlf.: 3193 5603 /mail: gich@zbc.dk.