Er du vild med teknologi, robotter, metal og maskiner? Er du kreativ, tør du kaste dig ud i nye opgaver og kan du lide at fejlfinde? Så skal du med på Teknik og industri Camp hos os i uge 31.
Er du klar på en sjov sommerferieoplevelse og frisk på at få nye venner? Eller måske bruge fem fede dage sammen med din bedste ven? Meld dig til Teknik og industri Camp på ZBC i Slagelse, hvor du sammen med en masse andre, skal prøve dine evner af indenfor teknologi og industri.
Du kommer til at prøve kræfter med b.la. droner, robotter, moderne industriteknologi, du vil opleve en airbag springe og skabe designs i metal. Du vil lære en masse teknikker og materialer at kende, samtidig med, at du får det sjovt med dine nye kammerater.
Midt på ugen kommer du på udflugt til både Harboe Bryggeri og Flåde Station Korsør, hvor vi ser på både produktion og brug af moderne teknologier til fremstilling af hverdagsprodukter samt værksteder.

Praktisk
Hvem er det for:
4.-7. klasse.
Hvornår foregår det:
Mandag d. 1. til fredag d. 5. august, kl. 8:30-15:00 dog kun til kl. 13 om fredagen.
Hvor foregår det:
ZBC Slagelse, Bredahlsgade 1B, 4200 Slagelse
Pris:
895 kr. inklusiv frokost og t-shirt.

Mandag:
Introduktion til droner - oplev dem helt tæt på. Prøve selv at løse opgaver med droneflyvning. Videncenter Teknologi. Intro til Metalværkstedet og Auto
Tirsdag:
Robotteknologi – prøv selv at programmere robotter. Brandbekæmpelse, brandpyramider, pulverslukning m.m.
Onsdag:
På tur til Harboe Bryggeri i Skælskør, hvor vi skal se deres produktion og derefter videre til Korsør, hvor vi skal besøge Flådestationen og se deres værksteder.
Torsdag:
Prøv kræfter med metal på metalværkstedet – udstansning og bearbejdning af metal. Lav din egen mobilholder, lysestage eller andet. På Autoværkstedet kan du kan se en airbag springe og meget mere.
Fredag:
Vi bygger en fælles grill og griller pølser kl. 11:30, hvor forældre er velkomne.
Onsdagens virksomhedsbesøg hos Harboe:
Kl. 9.30 Velkommen med et kort oplæg om bryggeriet
Kl. 9.45: Udlevering af hygiejnetøj, hue og kittel
Kl. 9.50: Rundvisning med fokus på teknikken i et af vores tapperier
Kl. 10.50 Vi spiser medbragt frokost og Harboe serverer kolde sodavand til
Kl. 11.15 Tak for i dag
Onsdagens virksomhedsbesøg på Flådestation Korsør:
Kl. 11.45 Indskrivning i vagten (husk sygesikringskort)
Kl. 12.00: Velkommen med et kort oplæg om Flåden og des værksteder
Kl. 12.15: Rundvisning med fokus på metalværkstedet
Kl. 13.00: Rundvisning i teknikværkstedet
Kl. 13:30: Evt. se en fregat hvis mulig
Kl. 14.00 Tak for i dag
Du tilmelder dig ved at sende en mail til Jeanette Kloster Nielsen jkni@zbc.dk senest fredag d. 25. juli 2022 og indbetale 895 kr. på Mobile Pay 134379. med teksten ”sommerfagskole teknik og industri”.
Tilmeldingen er først gyldig når der er betalt og der foreligger en kvittering. Tilmeldingen er bindende.
Husk at angive størrelse på t-shirt ved tilmelding (S, M eller L - bemærk det er voksen størrelser).